Af Kenneth Karskov
Op til 50 Ryanair flyvninger om dagen vil bliver aflyst over de næste seks uger. Lavprisselskabet er i problemer og må aflyse over 2000 afgange den næste halvanden måned.
Tilsyneladende er det et efterslæb med ikke-afholdt ferie, som nu tvinger Ryanair i knæ. Topchefen Michael O’Leary understreger, at det kun er 2% af selskabets afgange, som bliver påvirket af ferie-kaosset, men det betyder samtidig at op mod 400.000 passagerer vil blive ramt af aflysninger.
Danske passagerer fra København, Billund, Aalborg og Aarhus har allerede være udsat for aflysninger, og flere afgange til danske lufthavne vil blive aflyst i de kommende uger.
Ved aflysning giver EU-forordningen flypassagerer ret til enten 1) tilbagebetaling af købesummen 2) ombooking til næste ledige afgang eller 3) ombooking til et senere tidspunkt. Flyselskabet er forpligtet til at betale hotel, hvis du bliver tvunget til at overnatte samt transport til hotellet. Dernæst kan det komme på tale, at flyselskabet skal udbetale kompensation.
På Ryanairs hjemmeside er offentliggjort lister med de berørte afgange. Fra danske lufthavne drejer det sig om følgende flyvninger i denne uge:
Onsdag d. 20. september
FR 201 Bruxelles – Charleroi
FR 200 København – Bruxelles Charleroi
Torsdag 21. september
FR 5172 London Stansted – Billund
FR 5173 Billund – London Stansted
Fredag 22. september
FR 0201 Bruxelles Charleroi – København
FR 0200 København – Bruxelles Charleroi
FR 7382 London Stansted – København
FR 7381 København – London Stansted
Lørdag 23. september
FR 1251 London Stansted – Aalborg
FR 1251 Aalborg – London Stansted
Søndag 24. september
FR 2676 Bologna – København
FR 2677 København – Bologna
Kilde: https://www.ryanair.com/gb/en/useful-info/help-centre/travel-updates/flight-cancellations7

Ryanair aflyser 2000 fly: Disse danske ruter er ramt
by
Tags: