Efter 97 års ægteskab: KLM siger farvel

Af Kenneth Karskov
De har holdt sammen siden 1920, men nu er det forbi. Efter 97 års parløb siger KLM farvel til det ikoniske Fokker fly, der har været en fast bestanddel af flåden i alle årene. Efter en allersidste tur lørdag aften fra London til Amsterdam, tog KLM afsked med flytypen Fokker 70. Fokker var en hollandsk flyproducent, som gik konkurs i 1996, og mere end tyve år efter produktionens ophør var driftomkostninger og vedligehold af flyet blevet for dyr. Schiphol lufthavnens brandvæsen var i dagens anledning rykket ud for at give en vandsalut til ære for flyets sidste tur. Topchefer og medarbejdere fra KLM samt presse og gæster stod derefter klar til at tage at sige ordentligt farvel til maskinen. KLMs sidste fire Fokker 70 fly fortsætter tilværelsen hos en ny ejer. Maskinerne er allerede fløjet til Norwich i England, hvor KLMs karakteristiske blå maling vil blive skrabet af, og flyene klargjort til deres nye liv. I stedet vil KLM bruge Embraer 175 og 190 fly på ruterne, hvor de tidligere sendte deres Fokker. Fokker 70 flyet havde 80 sæder, mens Embraer flyene har mellem 88 og 100 pladser afhængig af type. Er der to, som har holdt sammen i hollandsk luftfart, har det været KLM og Fokker. Fokker leverede de to første flyvemaskiner til KLM allerede i 1920, og derfor var det vigtigt, at få skrevet en ordentlig slutning på denne bemærkelsesværdige fælles historie. [caption id="attachment_9134" align="alignnone" width="1200"] KLM tager afsked med Fokker 70 flyet (foto: KLM / PR)[/caption] [caption id="attachment_9136" align="alignnone" width="1920"] KLM og Fokker har en fælles historie, der går tilbage til 1920 (foto: KLM / PR)[/caption] [caption id="attachment_9137" align="alignnone" width="1920"] Sidste Fokker flyvning gik fra London til Amsterdam (foto: KLM / PR)[/caption]


Posted

in

by