RSS

BREAKING NEWS

Endnu mere Turkish Airlines fra København

Af Kenneth Karskov // Turkish Airlines er et selskab, der ofte glider under radaren i Københavns Lufthavn, hvor det er selskaber som Qatar Airways, Emirates, Norwegian og SAS, der ofte stjæler overskrifterne. Det tyrkiske flyselskab udvider dog hele tiden …

Se billederne: Her er den nye Airbus A220

Af Kenneth Karskov // Airbus har navngivet flyfabrikkens seneste skud på stammen. Det nyeste medlem af Airbus familien kommer til at hedde... tadaa... Airbus A220. Der er tale om et passagerfly med plads til mellem 100 og 160 passagerer, og dermed kommer A…

Ny Dreamliner rute til København

Af Kenneth Karskov // ]>Københavns Lufthavn får ny Dreamliner-rute - endda med et helt nyt selskab. Det e…

  • 1
  • 2
  • 3

Glem Delhi og Mumbai: Nu rykker Sydindien

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

“Det her er en milepæl for os,” siger Guarang Shetty fra Indiens næststørste flyselskab, Jet Airways, da han tager mikrofonen. Den 29. oktober åbner selskabet en ny rute fra Amsterdam til Bengaluru i Sydindien, og dermed tager selskabet hul på et nyt kapitel.

Den nye rute til Sydindien blev annonceret på et velbesøg pressemøde i Amsterdam, og mens vi i Danmark knap kan få armene ned over den ny-åbnede rute fra København til Indiens hovedstad Delhi, så er Amsterdam anderledes godt forbundet til verdens største demokrati.

“Med vores rute til Bengaluru får vi vores tredje forbindelse til Holland i tillæg til Mumbai og Delhi”, fortæller topchefen på pressemødet på det prestigefyldte Amstel Hotel i Amsterdam.

Jet Airways har etableret en europæisk hub i den hollandske storlufthavn. Det er ikke mere end halvandet år siden, at selskabet tog hul på flyvninger til Amsterdam, og siden er det gået stærkt for Indiens næststørste flyselskab.

Fra Amsterdam flyver Jet Airways til Mumbai og Delhi, fremover også Bengaluru i Sydindien samt fra Amsterdam til Toronto i Canada.

“Det er helt oplagt med en rute til Bengaluru. Det er Indiens uofficielle IT-hovedstad og ruten giver adgang til 11 rejsemål i Sydindien”, supplerer Samir Chada, General Manager i Benelux for Jet Airways.

Dermed markerer ruten en interessant tendens: Sydindien rykker. Indien er ikke længere kun Delhi og Mumbai, men også andre byer, der har vokset sig store og betydningsfulde.

Bengaluru (tidligere stavet Bangalore) er Indiens tredjestørste by med over 8 millioner indbyggere, og læg dertil, at den indiske middelklasse i dag tæller 200 millioner, så trafikken vokser ud af byer, som ikke tidligere har haft direkte ruter til Europa.

Mens en lang række flyselskaber flyver til Mumbai og Delhi, så er der få, som binder an med Sydindien. Det skal den nye rute lave om på, og selvom det er oplagt at se Bengaluru-ruten som en flyvning med mange pengestærke forretningsrejsende, så er det ikke nødvendigvis tilfældet, lyder det fra flyselskabet.

“Vi ser et godt miks af forretningsrejsende og turister. Det er hvad alle flyselskaber gerne vil se i en ny rute, og læg dertil luftfragten, som er en vigtig del af vores forretning”, forklarer Guarang Shetty.

“Vi ser også at flere rejsende har mod på kortere ture til Indien. Det behøver ikke længere være lange rejser til de klassiske turistdestinationer, og glem heller ikke at trafikken også går den anden vej – indere som vil til Europa, fortsætter han.

Det 24 år gamle Jet Airways er i dag Indiens næststørste flyselskab med 113 fly og 649 daglige afgange. Selskabet tilbyder gode forbindelser til og fra Danmark med partneren KLM, som giver one-stop forbindelser til Sydindien fra Aalborg, Billund og København.

Herover: Jet Airways pressemøde i Amsterdam (foto: Kenneth Karskov)