RSS

Nye ruter: Fjerde og femte destination i Thailand for Qatar Airways

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

December, januar og februar er traditionelt de travleste måneder for turistindustrien i Thailand. Her er vejret allerbedst i Smilets Land, og samtidig er det både vådt og koldt på vore breddegrader.

Netop dén kombination lokker et stort antal rejsende til Thailand, og den voksende trafik får Qatar Airways til at åbne to nye ruter i løbet af december og januar.

Selskabets fjerde rute til Thailand åbner d. 12. december 2017, når Chiang Mai i Nordthailand kommer på rutekortet. Femte destination bliver U-Taphao lufthavnen ved badebyen Pattaya, hvor første flyvning finder sted d. 28. januar 2018.

Derefter vil Qatar Airways flyve fire gange om ugen til Pattaya med en Boeing 787 Dreamliner med 22 sæder på Business Class og 232 pladser på Economy Class.

Qatar Airways flyver i forvejen til Bangkok, Phuket og Krabi og kommer således op på fem destinationer i Thailand.

Læs anmeldelsen: Test: Qatar Airways København – Doha på Economy Class