Af Kenneth Karskov
For første gang får et europæisk flyselskab fem stjerner af Skytrax og dermed kan både København og Billund prale af at lægge asfalt og lufthavn til et fem-stjernet flyselskab.
Det er nemlig det hæderkronede tyske flyselskab Lufthansa, som er blevet tildelt fem stjerner af Skytrax. Det komplimenterer selskabets kåring til Europas bedste flyselskab af selvsamme Skytrax tidligere i år, og med tildelingen af fem stjerner kommer Lufthansa i fint selskab med ni af verdens ypperligste flyselskaber.
De fem-stjernede flyselskaber ifølge Skytrax er:
» ANA All Nippon Airways
» Asiana Airlines
» Cathay Pacific Airways
» Etihad Airways
» EVA Air
» Garuda Indonesia
» Hainan Airlines
» Lufthansa
» Qatar Airways
» Singapore Airlines
Lufthansa flyver flere gange dagligt til både Billund og København. Det er første gang, Billund Lufthavn får et fem-stjernet flyselskab, mens København i forvejen har ruter med Singapore Airlines, Qatar Airways og fra foråret 2018 også Hongkong-selskabet Cathay Pacific.

København og Billund får femstjernet flyselskab
by
Tags: