Norsk flyselskab åbner ny rute til Billund

Af Kenneth Karskov
Norges regionale flyselskab, Widerøe, åbner ny rute fra Billund. Tre gange om ugen vil selskabet sende et fly fra Bergen til Billund. Turen tager blot 1 time og 20 minutter. ”Vi er rigtig glade for Widerøes udmelding i dag. Vi ved, at norske turister sidste år genererede knap 300.000 overnatninger i LEGOLAND Billund Resort, og at dette tal er voksende. Widerøes rute vil gøre det endnu nemmere for de norske turister at besøge området”, siger Jesper Klausholm, marketingchef i Billund Lufthavn. For danske passagerer er der mulighed for at opleve de norske fjelde i området omkring Bergen, samt stige på de ikoniske skibe fra Hurtigruten og opleve det bedste af Norge fra første parket. Første flyvning mellem Billund og Bergen bliver 25. juni 2018 med Widerøes moderne Dash 8 Q400 propelfly med plads til 78 passagerer. Ruten flyves på mandage, onsdage og fredage, hvor der er afgang fra Bergen kl. 10.45, med ankomst i Billund kl. 12.05. Retur er der afgang fra Billund kl. 12.30, med ankomst i Bergen kl. 13.50. Priserne starter ved kr. 549,- oneway


Posted

in

by