RSS

Rekordmange oversøiske ruter

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Finnair kan i 2018 prale af rekordmange oversøiske flyvninger fra Helsinki – faktisk hele 27 af slagsen. Ruterne går til steder i Asien, Nord- og Centralamerika samt Mellemøsten.

Asien er suverænt den største destination for Finnairs fly med 19 destinationer, og netop denne del af verden har igennem mange år været hovedfokus for det finske flyselskab.

Derfor er det også en stor begivenhed for Finnair, at selskabet i år kan fejre hele tre kinesiske jubilæer. Det er i år 30 år siden, at Finnair etablerede regelmæssige non-stop flyvninger til den kinesiske hovedstad Beijing, hvilket Finnar var det første flyselskab i Europa til at gøre.

Femten år senere – i 2003 – åbnede finnerne en rute fra Helsinki til Shanghai, og yderligere ti år efter kom non-stop ruten til “terrakottabyen” Xi’an.

I løbet af 2018 tilføjer Finnair yderligere en kinesisk destination til rutekortet i form af byen Nanjing i Sydkina. Dermed flyver Finnair til syv kinesiske destinationer: Nanjing, Beijing, Shanghai, Hongkong, Guangzhou, Xi´an og Chongqing

Finnair flyver fra både Billund og København til Helsinki og derfra videre ud i verden. Finnair flyver op til 32 gange om ugen mellem København og Helsinki, samt 7 gange om ugen mellem Billund og Helsinki.