RSS

Går imod trenden: Icelandair afskaffer Premium Economy

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Icelandair afskaffer selskabets bud på en klasse mellem Economy og Business Class, og dermed går det islandske flyselskab stik imod trenden.

Economy Comfort hos Icelandair var ikke en separat kabine på flyet, ligesom Premium Economy er hos f.eks. SAS, hvor der står ekstra brede sæder med ekstra megen benplads på mellemklassen.

Economy Comfort hos islændingene var de almindelige Economy Class sæder med et ledigt midtersæde og en tomme ekstra benplads samt gratis mad og drikke.

Herover: Icelandair afskaffer Economy Comfort, der bød på et frit midtersæde

Det var egentlig ret godt tænkt. Uden at skulle investere i en helt ny type sæder kunne Icelandair tilbyde kunderne lidt mere plads, uden at tvinge dem op på Business Class. Et ledigt midtersæde giver masser af rum til albuerne, og det fjerner lige følelsen af at være klemt ned i et flysæde.

Nu er det slut med Economy Comfort hos Icelandair, men skulle du have booket en billet på denne klasse, så kan du se frem til at blive opgraderet til Business Class på turen til Island eller Nordamerika.

Fremover vil rejsende med Icelandair kunne vælge mellem Economy Class og Saga Premium, der er navnet på Icelandairs Business Class.

Herover: Icelandair Economy Class (foto: Kenneth Karskov)

Economy Class hos Icelandair inkluderer gratis drikkevarer, men IKKE mad – heller ikke på en lang tur til den amerikanske vestkyst, f.eks. på turen til Vancouver i Canada (læs anmeldelsen af Icelandairs Economy Class her: http://www.flybranchen.dk/test-icelandair-economy-class-til-nordamerika/).

Icelandair tilbyder også Economy Light billetter, som kun inkluderer håndbagage og INGEN indchecket kuffert. Economy Standard har bagage og sædereservation med i prisen, mens Economy Flex billetten inkluderer bagage, prioriteret ombordstigning, sædereservation og mulighed for at ændre billetten.

Ombord på flyet er serviceoplægget det samme for alle tre billetter: Gratis vand, juice og kaffe/the, men – som nævnt – ingen mad.

Hos Icelandair er der skærme til alle på Economy Class (foto: Kenneth Karskov)

Alle sæder på Economy Class har skærme og filmene er gratis. Systemet indeholder 49.380 minutters underholdning, MEN du skal betale 8 EUR for hovedtelefoner, hvis du ikke har taget dine egne med…!

På samme måde er der også WIFI på Icelandair flyene, men det koster ekstra at bruge flyets trådløse netværk.

Afskaffelsen af Economy Comfort kan hænge sammen med, at mange passagerer har berettet, at de med en Economy Comfort billet i hånden blev rykket op på Business Class sæderne. Det har udvandet forskellene mellem klasserne, og gjort det til en dårlig forretning for flyselskabet.

Saga Premium er Icelandairs Business Class., og en lidt pudsig størrelse. I denne del af flyet står der to brede lædersæder på hver side af midtergangen med 38 tommer imellem sig.

Herover: Icelandairs Business Class hedder “Saga Premium”

Mens det gør, at Icelandair har en af de 2-3 bedste Business Class koncepter indenfor Europa – målt på den knap tre timer lange tur til Island – så er det selvsamme produkt på den videre tur til USA ikke noget der kan matche de andre selskabers lie-flat sæder på de store fly.

Hvis du bestiller i god tid før afrejse, så plejer prisen til gengæld at være markant lavere end konkurrenternes Business Class til USA. Hvis du er heldig kan du få Saga Premium for omkring 10.000 kroner tur/retur.

Flere nyheder

Nyt land på kortet: CPH får rute til verdens næstældste…

Af Kenneth Karskov // Internationale rejsemagasiner nævner det ofte som et af verdens smukkeste lande, men det er samtidig et sted…

Har du set CPHs “hemmelige” venterum?

Af Kenneth Karskov // Den ligger godt gemt væk. Du kommer ikke sådan lige forbi, og du skal nærmest vide at…

1.830 danskere kan GRATIS tage en partner med til USA

Af Kenneth Karskov // Kender du en, som hedder Valentin eller Valentina? Så send dem lige en hilsen og sig, at…

Ville du flyve på skiferie til Japan?

Af Kenneth Karskov // Skolernes vinterferie nærmer sig med hastige skridt, og mens flere og flere søger mod Fjernøsten for at…

Se listen: Disse ruter var CPHs mest populære i 2018

Af Kenneth Karskov // ]>Over 30 millioner mennesker…

6 steder jeg vil ELSKE at rejse til i 2019

Af Kenneth Karskov // Luk øjnene. Træk vejret dybt. Forestil dig så, at du kan vælge et hvilket som helst sted…

Norwegian slår rekord: Flere passagerer i 2018 end nogensinde før

Af Kenneth Karskov // Over 37 millioner mennesker fløj med Norwegian i 2018. Det er ny rekord for det norske lavprisselskab. 35…

Emirates serverer denne danske specialitet til verdens mest eksklusive kundegruppe

Af Kenneth Karskov // Der findes mennesker på denne jord, som gladeligt smider 70-80.000 kroner for en flybillet. For den sum…

Så mange tager lavprisfly mellem København og New York

Af Kenneth Karskov // Det er ikke mange år siden, at eksperterne rystede på hovedet af idéen om oversøiske lavprisflyvninger. Det…