Jeg har altid haft et blødt punkt for British Airways. De havde Concorden, deres netværk rakte jorden rundt, og de havde en aura af klasse over sig. Jeg kan huske, hvordan jeg har stået i lufthavne i Asien, Sydamerika og Afrika, kigget på de britiske fly og tænkt: Lige dér venter endnu et eventyr. British Airways var selskabet, der kunne bringe mig til de mest spændende steder på jorden – og med stil. Når det så alligevel ikke er så mange gange, at jeg er fløjet via London Heathrow de seneste par år, er det selvfølgelig fordi, at mange andre selskaber har meldt sig på banen. Hvor London tidligere var det naturlige bindeled til en lang række eksotiske destinationer, så er mange af disse rejsemål i dag nemmere at nå via Dubai, Doha eller Istanbul. [caption id="attachment_9965" align="alignnone" width="1200"]

På Business Class til London
Men nu er jeg tilbage. Ombord på BA 815 fra København til London, betalt med 7.500 Avios point og 166 kroner, hvilket virkelig er VIRKELIG god valuta for mine bonuspoint. Skulle jeg have købt en billet til denne afgang kostede det over 2.200,- kroner. For en one-way. På Economy Class. Og ikke nok med at jeg kom jeg afsted på det som skal vise sig at være en fuldstændig udsolgt afgang for mine bonuspoint, men for dette relativt beskedne antal point fik jeg faktisk en plads på Business Class, kaldet Club Europe hos briterne. [caption id="attachment_9964" align="alignnone" width="1200"]
Stadig fordele ved Business Class
Jeg rejser kun med håndbagage og checker ind på app’en, så separate skranker i lufthavnen er ikke en fordel, jeg benytter mig af. Til gengæld er jeg glad for CPH Express Fast Track, og med lidt bedre tid kunne jeg være strøget en tur i Eventyr Lounge efter paskontrollen. Det når jeg desværre ikke, for køen for at komme ud af Schengen området er lang, så der står allerede “boarding” ud for min afgang, da jeg er nået. [caption id="attachment_9963" align="alignnone" width="750"]
Lille salat – men fin smag
Da flyet er i luften går kabinepersonalet igang med serveringen, og første opgave er, at trække det lille gardin for. Mens mange af konkurrenterne har afskaffet gardinet og erstattet det med et lille skilt, der indikerer hvor Business Class starter og slutter, så holder British Airways fast i denne traditionelle måde at adskille de billige og dyre rækker på. Når man sidder i den forreste del af flyet, er det super med det gode gamle gardin, for det gør faktisk en forskel for oplevelsen. Primært giver det en mere rolig kabine. [caption id="attachment_9962" align="alignnone" width="1200"]
Sammenligning: 2015 vs. 2018
Det er dog tydeligt at se, at der er skåret ned på maden. Til sammenligning er herunder et billede af kyllingsalaten fra selvsamme selskab på selvsamme kabineklasse, blot serveret for to-et-halvt år siden. Dengang var der store lunser af kylling på tallerkenen samt en lille anretning med Stilton ost og bærkompot. Sidstnævnet er nu helt forsvundet.
Og til sidst: Ros!
Nok snak om fortidens meritter, for også i 2018 skal British Airways have ros. Jeg får et glas danskvand og en gin-tonic undervejs, og briterne skal have et klap på skulderen for at servere Fever Tree tonic og Sipsmith London Dry Gin. Begge er fremragende produkter og kombinationen af de to, tilsat lidt is og en skive citron, giver en glimrende drink til flyveturen. Før eller siden vil Business Class dø helt ud på de europæiske ruter. Den eneste grund til at det fortsat findes er, at der er kunder som skal videre ud i verden med British Airways, og disse Business Class rejsende skal også forkæles lidt på det korte flyvninger. Så derfor er Club Europe her stadigvæk, og konklusionen er, at livet er fortsat bedre på Club Europe end på Economy Class. Mere plads, lidt at spise og udvalgte fordele i lufthavnen, som lounge og fast track. [caption id="attachment_9967" align="alignnone" width="1200"]
Flybilletten var betalt af journalisten med bonuspoint