SAS åbner Hongkong-København

Af Kenneth Karskov
Det er lidt af en overraskelse, at SAS vælger at flytte Hongkong-ruten fra Stockholm til København i forbindelsen med vinterprogrammet 2018. Det betyder, at København fra d. 28. oktober vil få fem ugentlige afgange til Hongkong med SAS. “Det er en stor interkontinental rute, og det er en vigtig rute for især vores erhvervskunder – både i Danmark, Sverige og Norge men også i andre nordeuropæiske lande, som gerne vil flyve via København til Hong Kong. Vi overvejer løbende forskellige faktorer, når vi åbner eller flytter ruter, og her mener vi, at vi har den bedste langsigtede løsning,” siger Lars Sandahl Sørensen. En rute til Hongkong har længe været en prioritet i Københavns Lufthavn, siden SAS sidst fløj mellem de to byer inden årtusindeskiftet. Da SAS for nogle år siden valgte at genoptage flyvninger til Hongkong, faldt valget på Arlanda lufthavnen i Stockholm – i stedet for København. Så det blev det kaldt “en milepæl” og fejret med en stor ceremoni i lufthavnen, da Hongkong-flyselskabet Cathay Pacific endelig åbnede selskabets en rute mellem København og Hongkong d. 2. maj i år. En sommerrute, jovist, men betydningen var ikke til at overse. Nu vender SAS’ Hongkong-rute tilbage til København efter 19 års pause, og den kommer til at supplerer det skandinaviske flyselskabs to andre Kina-ruter fra København, nemlig til Beijing og Shanghai. Cathay Pacifics rute til København er en sommerrute, der slutter d. 26. oktober 2018, og det passer med at SAS starter Hongkong d. 28. oktober, og dermed samler SAS ruten op, når Cathay Pacific går på vinterpause. Tanken har hidtil været at Hongkong-selskabet skulle vende tilbage til København i foråret 2019, men nu kommer SAS og har tænkt sig at flyve hele året fra København til Hongkong – og ikke kun i sommermånederne. I Københavns Lufthavn er der begejstring over, at udmeldingen fra SAS. ”Det er godt nyt at SAS vokser i Københavns Lufthavn. Og så er det godt nyt for danske forretnings- og ferierejsende, at en så vigtig destination som Hong Kong nu bliver betjent hele året,” siger Københavns Lufthavns administrerende direktør Thomas Woldbye. Omvendt er de dog også godt klar over, at at det er en helt ny situation med med to selskaber, der gerne vil flyve til Hongkong. ”Erfaringen viser, at flere rejser, når man kan flyve direkte – og at antallet af passagerer vokser, når der er flere afgange at vælge imellem, ” siger Thomas Woldbye. Flytningen af SAS-ruten fra Stockholm skal også ses i lyset af, at de svenske myndigheder har indført en flyskat, der på en tur til Hongkong vil belaste billetprisen med 400 kroner. Især for de billigste billetter er det en markant forringelse af konkurrenceevne i forhold til konkurrenterne, og denne flyskat kan SAS ny flyve udenom ved at flytter ruten til Danmark.

FAKTA om SAS-ruten til Hongkong

– Flyves med en Airbus A340 med 247 sæder. – Der er afgang fra København med SAS SK 965 onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl 20:55 med ankomst 14:45 – Der er flyves retur fra Hong Kong med SAS SK 966 mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 01:20 (dog 01:35 mandag) med ankomst 06:20  


Posted

in

by