Nu kommer flyruten til byen med verdens længste vinkælder

Af Kenneth Karskov
Et af Europas hurtigst voksende flyselskaber har annonceret en ny rute fra Københavns Lufthavn. Det er Wizz Air, som etablerer sin femte rute i København med en ny forbindelse til Chișinău, hovedstaden i Moldova. “Det er en stor fornøjelse at kunne sætte Chișinău på kortet over destinationer, vi kan tilbyde passagererne en direkte rute til,”, siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn. “Danskerne er rejselystne som aldrig før, og vi oplever stigende interesse for de østeuropæiske storbyer. Særligt de unge er efterhånden så rejsevante, at deres næste rejse helst skal byde på noget nyt og ukendt, og destinationen skal helst fortælle en historie, de ikke har hørt før. Det kan Chișinău,” forklarer han. Moldova var indtil 1991 en del af Sovjetunionen, men er i dag et europæisk lande med 3,5 millioner indbyggere beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landets hovedstad Chișinău rummer knap 700.000 indbyggere, og byder på flere overraskende oplevelser, f.eks. to af verdens største vinkældre. Det er ikke meget vin fra Moldova som vi ser på vore breddegrader, men faktisk kan Moldova prale af et af de bedste vinområder udenfor Frankrig, og under jorden gemmer sig flere hundrede kilometer lange gange, der bliver brugt som vinkælder. Det lokale køkken er krydret og robust, prisniveauet er lavt og stemningen er østeuropæisk, så Københavns Lufthavns nyeste destination er et rejsemål for de eventyrlystne, som allerede har rejst Vesteuropa tyndt på storbyferier. Ruten vil blive fløjet af Wizz Air to gange om ugen – hver tirsdag og lørdag – og med ruten til Moldova kommer op på fem direkte flyvninger fra København. I forvejen flyver Wizz Air fra Københavns Lufthavn til Sibiu i Rumænien, Skopje i Makedonien, Sofia i Bulgarien og Kiev i Ukraine. [caption id="attachment_10225" align="alignnone" width="1024"] Kabinepersonale på Wizz Air (foto: Wizz Air /PR)[/caption]


Posted

in

by