Ny rute til Hongkong

Af Kenneth Karskov
Hongkong er blandt verdens 10 største lufthavne med over 70 millioner årlige passagerer, så lufthavnen er allerede en destination for de mange store flyselskaber, men nu melder endnu et sig på banen. Det er det egyptiske medlem af Star Alliance, som åbner en rute til Hongkong, nemlig EgyptAir. Egypterne vil sende en Airbus A330-300 med 301 pladser – 36 på Business Class og 265 på Economy Class – til Hongkong fra d. 17. september 2018. Da Egyptair også flyver til og fra København, så giver egypternes nye rute til Hongkong en ny mulighed for at komme til det sydlige Kina for rejsende, der vil begynde rejsen i Kastrup. Forbindelsen med Egyptair til Hongkong er faktisk ret god på udturen – hvor der er tre timers ventetid i Cairo – mens det er en lidt anden historie på hjemturen, hvor der er seks timer og fem minutter mellem flyene. EgyptAir MS760 CPH–CAI 15:45 – 20:10 EgyptAir MS960 CAI–HKG 23:10 – 17:55+1 (mandag og fredag) EgyptAir MS961 HKG–CAI 20:50 – 04:05+1 EgyptAir MS759 CAI–CPH 10:10+1 – 14:45+1 (lørdag) Umiddelbart kan det forekomme at være en omvej at flyve til Hongkong via Cairo, men omvendt har selskaber som Qatar Airways og Emirates held med at lokke passagerer til Hongkong via Doha og Dubai (uden sammenligning mellem EgyptAir og de to mellemøstlige selskaber i øvrigt). Selvom mange nok vil foretrække en mere direkte vej til Sydkina, så er det ikke usædvanligt at se rejsende, der er villige til at tage en omvej for at spare penge. Bemærk at Egyptair er en “dry airline”, altså et tørlagt flyselskab, så der serveres ikke alkohol ombord. Mad og drikke er til gengæld gratis, ligesom bagage også er inkluderet i billetten. Som minimum kan alle rejsende med Egyptair et styks bagage á 23 kg, men langt de fleste billetter på Economy Class er faktisk udstedt med TO kufferter á inkluderet, så i alt 46 kg. bagage. Tjek dette på billetten inden afrejse. Indtil efteråret flyver Cathay Pacific direkte mellem Hongkong og København, og derefter tager SAS over på ruten med fire ugentlige flyvninger mellem København og den sydkinesiske millionby.


Posted

in

by