Rutetjek: Aeroflot ryster støvet af

Af Per Heide, Flybranchen.dk korrespondent

Bilentusiaster vil genkende det tjekkiske bilmærke Skoda som et brand, som succesfuldt er blevet moderniseret og nærmest gjort til ”kult” af de tyske Volkswagen-fabrikker.

Parallelen til det russiske flyselskab Aeroflot er næsten slående, da jeg sætter mig til rette i den stopfulde Airbus 321 som i slutningen af juni for at flyve til den russiske hovedstad.

Både Skoda og Aeroflot var lidt kuldslåede mærkevarer efter murens fald, østeuropæiske brands som pludselig skulle konkurrere i en ny og liberal verden, uden længere at kunne trække på monopolets fordele.

Aeroflot brugte tidligere kun russisk producerede maskiner, som Tupolev og Ilyushin. Det var fly, der ikke altid havde det bedste sikkerhedsmæssige ry, og selskabet var derfor – i lighed med Skoda – ofte udsat for vittige bemærkninger i forhold til sikkerhed, komfort og service.

Aeroflot maskinen til Moskva står klar i Københavns Lufthavn (foto: Per Heide)

Så spørgsmålet er: Hvordan er en flyrejse med det store russiske selskab så anno 2018?

Først og fremmest er det er tydeligt, at Aeroflot de seneste år har forsøgt at re-brande sig, og derved distancere sig fra fortidens støvede image med nedslidte fly og dårlig service.

Anno 2018 er Aeroflots kabinepersonale klædt i iøjnefaldende, orange jakkesæt med tilhørende skråhue og matchende sko. På ærmerne er der hammer og sejl, og på denne retro-agtige facon er flyselskabet sit historiske ophav bevidst.

Aeroflot har ikke længere overvægt af russisk producerede fly, men derimod primært fly fra Airbus og Boeing, og desuden én af Europas yngste flåder i Europa. Gennemsnitsalderen på Aeroflots flåde af hele 236 passagerfly er blot 4,1 år (pr. 1. juni 2018) .

Den Airbus 321, der skal bringe os til Moskva i dag, fremstår da også frisk og indbydende, og dermed understreger Aeroflot, at de gerne vil tages alvorligt i konkurrencen med de “vesteuropæiske” selskaber.

Sædet på Aeroflots Economy Class til Moskva (foto: Per Heide)

Økonomiklasse er indrettet i den velkendte 3+3-konfiguration, og sædet er overraskende godt – blåt læderindtræk med en orange nakkeklud (orange er i øvrigt en gennemgående farve i Aeroflots branding) og et matchende sikkerhedsbælte.

Sædet har den helt rigtige blødhed, og når man sammenligner med visse lavprisselskabers hårde og tynde sæder, så overrasker det russiske selskab positivt på dette punkt – og man forstår hvorfor selskabet for nyligt vandt den prestigefyldte Passenger´s Choice Award for bedste sædekomfort for et europæisk flyselskab.

Komforten er glimrende, også her ”bag gardinet” på økonomiklassen – og som det ses på nakkekluden, rundede Aeroflot sidste år de 95 år, og er dermed et af verdens ældste selskaber.

Der er god benplads på Aeroflot – især på første række på Economy Class (foto: Per Heide)

Benpladsen er også fin – selvom jeg er 187 cm. høj, så har jeg en ca. 3-4 cm. i afstand til sædet foran målt fra mine knæ, og på hjemrejsen ca. det dobbelte, da jeg er så heldig at havne på række 8, den første række efter business class.

Til hvert sæde hører desuden en USB-port samt et strømstik, en dejlig ting når den konstant strømhungrende tablet eller mobil skal lades op ombord. 
Underholdning er der dog ikke meget af – kun inflight-magasiner på primært russisk og ingen fællesskærme i loftet, hvilket man ellers af og til ser hos andre selskaber.

Med hensyn til forplejning ombord tilhører Aeroflot den truede dyreart af selskaber, som stadig tilbyder gratis mad og drikke, også på de kortere europæiske ruter. I en tid hvor flyproduktet hos mange selskaber er splittet op i atomer for at sikre de livsvigtige ekstra-indtægter for bagage, sædevalg samt mad og drikke ombord, er det naturligvis et ekstra plus, at man lige får lidt vådt og tørt på de ca. 2 timer og 20 minutter mellem København og Moskva.

Der tilbydes et udvalg af ikke-alkoholiske drikke såsom juice, sodavand og vand, og desuden en kop kaffe/te. Dette er naturligvis klasser over, hvad f.eks. SAS tilbyder på økonomiklasse, omvendt er det heller ikke helt oppe i toppen, hvor f.eks. et selskab som Turkish Airlines tilbyder en varm bakke og et stort udvalg af alkoholiske drikke på en sammenlignelig flyvning (ift. flyvetiden) på ruten til Istanbul.

Der er gratis mad og drikke på Aeroflots fly – også på den korte tur København – Moskva (foto: Per Heide)

Til at bide i tilbydes en ret anonym trekantsandwich med skinke/ost, til gengæld er pastramisandwichen på hjemturen mere vellykket og trækker helhedsoplevelsen på serveringen op.

Efter en behagelig flyvetur er vi omsider fremme i Moskva. Med den lidt gennemsnitlige servering og den manglende underholdning som de eneste to mindre skønhedsfejl viser Aeroflot, at man helt klart er på linje med de respekterede, vesteuropæiske flyselskaber, når det kommer til flyproduktet som helhed.

De vittige bemærkninger og fordommene bør man derfor pakke væk, for Aeroflot fremstår i sin 2018-udgave som et topmoderne flyselskab, der vil frem – støvet er effektfuldt rystet af, og selskabet er klar til at erobre nye kontinenter.


Posted

in

,

by