Cathay Pacific lukker Københavner-ruten

Af Kenneth Karskov
Når Cathay Pacific afgang CX246 letter fra København med kurs mod Hongkong d. 26. oktober 2018, bliver det sidste gang vi kommer det til at det fem-stjernede flyselskab i Danmark. Cathay Pacific har besluttet ikke at forlænge ruten, og dermed vender selskabet ikke tilbage i 2019, som det ellers var planen. Første Cathay Pacific fly til København havde afgang fra Hongkong d. 2. maj i år. Det har hele tiden været annonceret, at flyvningerne ville stoppe henover vinteren, hvor ferietrafikken mellem Nordasien og Nordeuropa næsten står stille, men nu lyder den officielle melding, at det er definitivt slut med ruten efter blot seks måneder i Danmark. “Cathay Pacific’s sæsonrute til København denne sommer vil ikke blive genoptaget i sommeren 2019 som en konsekvens af selskabets kommercielle gennemgang af dets netværk og flyenes udnyttelse i Europa,” skriver selskabet i en pressemeddelelse. Da Cathay Pacifics åbnede ruten til København, havde intet selskab fløjet mellem de to byer i 18 år, og derfor blev ruten åbnet under stor mediebevågenhed. Det var dog ikke alle som var begejstrede. SAS har siden 2015 fløjet mellem Stockholm og Hongkong, og det fællesskandinaviske flyselskab var ikke meget for at lade Cathay Pacific få fodfæste i Danmark. Så SAS besluttede kort efter Cathay Pacifics ankomst i København at flytte selskabets egen Hongkong-rute til København. Flytningen fra Stockholm, meddelte SAS, vil ske i det sekund, Cathay Pacfic gik på vinterpause. Nu har den beslutningen betydet, at Cathay Pacific ikke vender tilbage til Danmark næste år. Tilsynelande var konkurrencen fra fem ugentlige SAS flyvninger mere end Hongkong-selskabet ville forsøge at konkurrere med, og derfor overlader et af verdens bedste flyselskaber nu trafikken mellem København og Hongkong til SAS.


Posted

in

by