Af Kenneth Karskov

Norwegian har længe varmet op til selskabets invasionen i Argentina, og nu kommer opstarten i det sydamerikanske land endnu tættere på.

Norwegian har åbnet for billetsalget på selskabets nye argentinske indenrigsruter med datterselskabet “Norwegian Air Argentina”. Det bliver Norwegians Boeing 737-800-fly, der skal operere ruterne mellem Buenos Aires og Córdoba, Mendoza, Bariloche, Neuquén og Salta, og første flyvning i Argentina bliver den 16. oktober 2018.

“Det er en stor milepæl for os i Norwegian,” siger koncernchef Bjørn Kjos.
“Argentina har et enormt potentiale, og disse ruter er blot begyndelsen på vores planer i Sydamerika”.

Norwegian åbnede i februar i år en direkte rute til Argentinas hovedstad Buenos Aires fra London Gatwick med fire ugentlige afgange. Med de nye indenrigsruter vil selskabets passager også kunne nyde vindistrikterne i Mendoza og Salta, aktive ferier på ski i Neuquén, Bariloche og Mendoza og den imponerende natur ved Iguazú-vandfaldene.

By Kenneth

Kenneth Karskov er journalist, radiovært og eventyrer. Han har skrevet om rejser i 20 år for de største aviser, magasiner og på Flybranchen.dk