RSS

BREAKING NEWS

Nu kan du flyve fra Odense til København - men det er rasende dyrt (og kun én dag)

Af Kenneth Karskov // Flyselskabet Primera Air har lagt en enkelt afgang op mellem Odense og København, så du kan genopleve tiden før Storebæltsforbindelsen, hvor det ikke var unormalt for travle forretningsfolk at flyve indenrigs mellem hovedstaden og Danmar…

Åh nej... vandflyet København-Aarhus er truet!

Af Kenneth Karskov // En manglende tilladelse kan blive enden på en af de mest charmerende indslag i dansk luftfart, nemlig vandflyveren mellem København og Aarhus. "Vi søgte i januar 2017 om permanente tilladelser til at flyve på vores vandflyvepladser, o…

Ny rute fra CPH til historisk fransk by

Af Kenneth Karskov // Lavprisselskabet Transavia vil forbinde København med det vestlige Frankrig, og fra næste forår lancere flyvninger til en destination, som ingen andre flyver til i øjeblikket. Dermed får de rejselystne en ny destination at flyve til i de…

  • 1
  • 2
  • 3

Nu kommer ruten til ‘det nye Prag’

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Nu kan du snart flyve til en af Europas få uopdagede kulturbyer, når København bliver direkte forbundet med det vestlige Ukraine. Her ligger den sidste perle i en halskæde af glorværdige europæiske byer med hang til skøn arkitektur, åndsrigt kulturliv og brede boulevarder: Wien, Prag, Budapest og… Lviv i Ukraine.

Mens du kender – og måske endda har besøgt – de tre andre byer, så er Lviv stadig et ubeskrevet blad for mange danskere. Det er den samme stemning som huser i alle fire byer og deres historie er fælles forbundet.

Lviv er således den mest europæiske by, som du finder i Ukraine – og i det tidligere Sovjetunionen i det hele taget – og byens historiske centrum er så interessant, at det er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Byen har levet en omtumlet tilværelse, men især dens knap 150 år som en del af det Østrig-ungarske rige har sat sine tydelige spor i gadebilledet. Byen har dog været besat af både svenskere, kosakker, polakker, russere og henslæbt en periode som en af de yderste forposter i Sovjetunionen, indtil Ukraines dannelse i 1991.

“Vi er rigtig glade for at kunne tilføje en ny rute fra København til Lviv med afgang hver onsdag og søndag. Vores nye lavprisrute bliver den eneste direkte forbindelse til Lviv, og den vil være en nem og overkommelig mulighed for både forretnings- og turistrejsende”, udtaler Andras Rado, Corporate Communications Manager hos flyselskabet Wizz Air.

Wizz Air (W6) er et ungarsk lavprisselskab, der i forvejen har fem ruter til København, og selskabets sjette forbindelse til den danske hovedstad går til Lviv i Ukraine. Den nye rute åbner d. 3. marts og herefter vil selskabet sende en Airbus A320-fly med plads til 180 passagerer frem og tilbage to gange om ugen.

For blot få år siden var der slet ingen flyforbindelser mellem Danmark og Ukraine, men med den nye Wizz Air rute til Lviv kommer Københavns Lufthavn op på tre ruter til den tidligere sovjetrepublik.