Oman Air er Mellemøstens mest undervurderede flyselskab. Produktet har en tårnhøj kvalitet, netværket vokser og alligevel er det et selskab, der oftest synes at ryge under radaren hos de rejsende.

I sammenligning med Mellemøstens tre store – Emirates, Qatar og Etihad – er Oman Air nærmest en “boutique airline” – måske endda med en bevidst lav cigarføring.

Turen fra Muscat, hovedstaden i Oman, til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater er planlagt til at tage en time og fem minutter. I praksis varer den 350 km lange tur blot 45 minutter, så det bliver et kort bekendtskab i dag, men alligevel giver turen et indtryk af, hvad Oman Air kan. Og det er ikke helt skidt.

Oman Air WY607 har afgang kl. 17:35 fra Terminal 1 i Muscats internationale lufthavn. Lufthavnen består af to terminaler, hvoraf alle fly afgår fra den splinternye Terminal 1, der åbnede tidligere i år. Terminal 2 står er fra 1970 og står pt. tom, men planen er, at udvikle den til lavprisflyvninger.

Terminalen skinner da nærmest også, og det er tydeligt, at det ikke er mere end et halvt år siden, at snoren blev klippet. Denne sene eftermiddag er der hverken køer eller ventetid, så det går lynhurtigt med alle formaliteterne. Skønt!

Flyet, der skal stå for turen til Dubai, er et Boeing 737. Forrest er der indrettet en Business Class kabine med to store lænestole i hver side.

Dernæst kommer Economy Class med tre stole på hver side af midtergangen. Nakkestøtterne er orange, mens sæderne er grønne, så der er skruet godt op for farverne.

I modsætning til oplevelsen hos mange andre mellemøstlige selskaber, så er der ingen bøn for afgang. Så når alle sikkerhedsbælterne er spændt, fyrer cockpittet op for motorerne og så drøner maskinen ud af startbanen for at få luft under vingerne.

I stolelommen ligger det obligatoriske in-flight magasin – med titlen “Wings of Oman” samt et duty free katalog.

Der var engang, hvor dette magasin var noget af det eneste underholdning på en lang flytur, hvis man ikke fik udleveret en avis eller havde medbragt en bog. I dag konkurrerer det med telefoner, computere og iPads om opmærksomheden, men alligevel kan det være relevant at slå op i magasinet, for her findes en fin gennemgang af filmene ombord.

For selvom turen er kort, og kun tager 45 minutter i praksis, så er der skærme i sæderne hos alle passagerer – og systemet er fyldt med film, serier og tv.

På så kort en tur er det rart, at systemet kan aktiveres allerede fra det sekund, du sætter dig ned. Hos nogle selskaber skal du vente på at flyet kommer i luften, før du kan begynde at betjene systemet, men sådan er det ikke her. Bravo!

Og hvad serverer de mon så på sådan en tur, der i distance er kortere end København – Berlin?

De når skam at komme hele vejen rundt i kabinen med vand, mangojuice og en kyllingesandwich.

Det hører dog med til historien, at sandwichen er tør, ikke smager af meget og faktisk har en underlig konsistens. Den er tæt på svær at færdiggøre, men Oman Air skal have point for overhovedet at nå at servere noget på så kort en tur.

Og dermed er det slut. Det var slet ikke dårligt for så kort en tur. Rygtet er, at selskabet på de oversøiske strækninger skulle være endog endnu bedre, men det må vi bliver klogere på en anden god gang.