For første gang i 6 år får alliance nyt medlem

Af Kenneth Karskov
Det marrokanske flyselskab Royal Air Maroc træder ind i oneworld alliancen. Det er første gang i seks år, at der tilføjes et medlem til oneworld-familien og samtidig det første afrikanske flyselskab for alliancen. Oneworld er en klub af 13 flyselskaber: British Airways, Finnair, Iberia, American Airlines. Cathay Pacific og otte andre. Indtil nu har der ikke været et fuldgyldigt medlem fra Afrika, men det bliver der nu lavet om på. Royal Air Maroc bidrager ikke kun med nye ruter til samarbejdet, men også med en million medlemmer af bonusprogrammet “Safar Flyer”. Disse frequent fliers vil fremover kunne nyde godt af adgang til over 650 lounges over hele verden samt andre fordele, når de flyver med oneworld selskaberne. Oneworld alliancen er allerede nu repræsenteret i Afrika i form af Comair i Sydafrika, der ligesom SUN-AIR i Billund flyver som et British Airways franchise. Comair er dog kun et såkaldt “affiliate medlem”, og således bliver Royal Air Maroc det første fuldgyldige afrikanske medlem af alliancen. Royal Air Maroc flyver årligt med over 7 millioner passagerer og tæller en flåde på 55 fly. Blandt ruterne er bl.a. Casablanca til København. Det giver i alt 34 nye destinationer i 21 nye lande til oneworld alliancen. Royal Air Maroc forventes at være fuldt inkluderet i oneworld i midten af 2020. [caption id="attachment_10910" align="alignnone" width="1024"] Royal Air Maroc flyver fra København til Casablanca i Marokko (foto: Oneworld /PR)[/caption]


Posted

in

by

Tags: