SAS løfter Eurobonus med to nye features

Af Kenneth Karskov
Fremover kan du samle bonuspoint med familie og venner, når du opsparer i SAS Eurobonus programmet. Den nye feature hedder “Point sharing”, og er den ene af to nyheder fra SAS. Den anden nyskabelse er et livsvarigt guldkort, kaldet “Lifetime Gold”. Dette kort vil blive givet til trofaste rejsende, som ti år i træk har kvalificeret sig til guld-niveauet i Eurobonus, hvilket pt. kræver 45.000 Basispoint eller 45 one way-flyvninger. “Vi har en unik gruppe af loyale og trofaste travelers, som rejser med SAS år efter år. Lifetime Gold er vores måde at belønne disse medlemmer ved at give dem de eksklusive fordele ved SAS EuroBonus Gold-status hele livet”, siger Johan Mägi. Mens det livsvarige guldkort er et initiativ rettet mod de allermest loyale SAS-kunder, så er det andet initiativ i Eurobonus-programmet langt mere bredt funderet. Point Sharing giver dig mulighed for at invitere op til syv venner eller familie til at dele en bonuskonto. Tanken er ligetil: I opsparer bonuspoint sammen, og I bruger dem sammen. Tidligere har familiedeling af point været en feature i Eurobonus-programmet, men dette blev fjernet igen. Nu kommer i stedet muligheden for at kombinere bonusprogrammer for i alt otte mennesker, hvoraf det ikke er et krav, at I er i familie. Det giver nye muligheder for de som ikke rejser så meget. For med “Point sharing” vil en pulje af selv små mængder point kunne blive til en bonusrejse med tiden. Tanken er, at alle de bonuspoint, som bliver optjent i gruppen ryger ind på den delte konto, og her kan pointene så bruges til alt, hvad EuroBonus–programmet tilbyder. “Et voksende antal rejsende deler oplevelser og samler point fra flyvninger, billeje, shopping og mange andre tilbud fra SAS og vores partnere. At dele point er en oplagt måde til hurtigere at nå de oplevelser, man drømmer om,” siger Johan Mägi. Du kan forlade forlade gruppen eller blive tilknyttet en anden Point Sharing-gruppe hver sjette måned, meddeler SAS.


Posted

in

by