Af Kenneth Karskov

“Sir, we have upgraded you to Business Class”. Det findes ganske enkelt ikke en bedre sætning at høre i lufthavnen. Jeg synes bare, jeg hører den sætning for sjældent. Alt for sjældent, faktisk, men jeg gætter på, at sådan har vi det alle. På vej til London i sidste måned skete det så endelig. Men hvilket antiklimaks. For det var på et af mit livs korteste flyveture. Stedet er Amsterdam lufthavn. Jeg står i kø til flyet til London City lufthavn – en flyvning på langt under en time. Mit boardingkort bipper på den forkerte måde, en rød lampe lyser. Kvinden ved gaten roder lidt ovre ved skærmen, og så lyser hun op i et smil, og siger de famøse ord. Hurra, jeg er blev udvalgt. Opgraderinger er luftfartens svar på fabeldyr. Internettet flyder over med teorier om, hvordan du nemt scorer en opgradering, og kogt ned er rådene noget i stil med: Tag pænt tøj på, check tidligt ind (eller sent, foreslår andre), sig du har lange ben og ikke kan sidde på Economy, flirt med personalet, bliv ked af det, vær sød, få et diplomatpas og så videre. Altsammen fantasifulde teorier, som desværre ikke holder vand. Det er nogle helt andre ting, som afgør, om du er den heldige som får en ny plads længere fremme på flyet. [caption id="attachment_10937" align="alignnone" width="1024"] Billede: Her står jeg i kø – uvidende om den gode nyhed, som venter mig (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Opgraderinger til Business Class bliver stanget ud på baggrund af tre parametre:

1. Du har betalt for en opgradering med kolde kontanter (f.eks. gennem Plusgrade auktionssystemet, som SAS bruger)
2. Du har tømt din bonuskonto og bruger pointene på at rykke en klasse op
3. Flyselskabet har brug for at flytte dig, f.eks. på grund af overbooking

That’s it. Hvis flyselskabet har brug for at flytte nogle passagerer op foran gardinet, så tilfalder æren i første omgang bonuskunder med guld eller platinkort – men en sjælden gang også helt tilfældige rejsende. Det sidste havde jeg glæde af i en periode. Jeg ramte tre flyveture til Asien, hvor jeg blev opgraderet. Den ene gang havde jeg en skjorte på, den næste gang en forstuvet fod, den tredje gang havde jeg hyggesnakket med kvinden ved check-in skranken. Der var ikke noget mønster, men det fik mig til at tro, at sådan ville resten af mit liv være. Hvilket var en rar tanke, men jeg blev hurtigt klogere. For der skete intet de næste 50 gange, jeg skulle ud at flyve. Så jeg kom ned på jorden igen. Det er mere end 15 år siden, at jeg havde mit ‘lucky streak’, men på en råkold mandag morgen i 2018 står jeg så i Amsterdam lufthavn og venter på KLM flyet til London City. Og bum – så sker det igen. “Sir, we have upgraded you to Business Class”. “Thank you so much”, svarer jeg og tager med et smil imod et nyt boardingkort til sæde 1C. [caption id="attachment_10926" align="alignnone" width="768"] Billede: Business Class benplads på KLM Cityhopper flyet (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Se, der er dog den lille bittersøde krølle på historien, at når det nu endelig sker, at jeg får en opgradering, så er det på en af de kortest tænkelige flyrejser. Jeg har lige præcis sat mig i sædet, da kaptajnen griber mikrofonen og informerer passagererne om, at det vil tage 40 minutter at komme fra Amsterdam til London City Airport. Fyrre minutter…. det er jo alt for lidt! Så det her bliver nok mit livs korteste Business Class flyvning. Tilmed på et Embraer 190 fly med to sæder i hver side, så komforten foran gardinet er nøjagtig den samme som på Economy Class. Her er ikke noget med frit midtersæde eller andet lir – omend række 1 har tonsvis af benplads, som du kan se på billedet herover. Så jeg kan strække benene og den sædvanlige gratis sandwich fra Economy Class bliver med et trylleslag erstattet af en morgenbakke på Business Class. Med lune rundstykker, varm thé i et porcelænskrus og sågar refills. Ikke dårligt! [caption id="attachment_10927" align="alignnone" width="1024"] Billede: Morgenmadsbakke på KLM Business Class indenfor Europa (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Menukortet beskriver serveringen således: Frisk frugtsalat, yoghurt med skovbær samt knasende sprød müslidrys af cashewnødder, mandler og hasselnødder. Den kolde anretning er Beemster ost, hårdkogt æg, oksepastrami, kyllingepålæg og marmelade. Dertil lune rundstykker. Jeg sidder med følelsen af, at det faktisk er imponerende hvad KLM kan nå på så kort en flyvetur. Mange andre flyselskaber ville have sprunget over hvor gærdet var lavest, og fortalt passagererne, at den korte flyvetid umuliggør et større servicekoncept. Så respekt for det, KLM. Hvis jeg må tage tråden op, så får jeg faktisk det samme indtryk på returrejsen, hvor jeg er tilbage på Economy Class. På 40 minutter kommer KLM personalet hele økonomiklassen rundt med en gratis sandwich og lidt at drikke – inklusive øl og vin. Så det er heller ikke dårligt at sidde “hernede bagved”, men glæden ved en uventet opgradering kan det jo ikke hamle op med. Desværre må jeg nok se i øjnene, at når jeg nu har brændt mit upgrade held af på så kort en tur, så går der nok laaaang tid før jeg igen kan høre den eftertragtede sætning: “Sir, we have upgraded you to Business Class”. [caption id="attachment_10928" align="alignnone" width="957"] Billede: Menukortet på den korte – opgraderede – tur til London City Airport (foto: Kenneth Karskov)[/caption]