Har du set CPHs “hemmelige” venterum?

Af Kenneth Karskov
Den ligger godt gemt væk. Du kommer ikke sådan lige forbi, og du skal nærmest vide at den findes. Men træder du først ind i den her “hemmelige hule”, så vil du opleve et lille fristed, som kan noget, de andre lounges i lufthavnens ikke kan. Københavns Lufthavn vokser og vokser. Antallet af passagerer stiger for hvert år, og i 2018 nåede CPH op på 30 millioner rejsende. Det er ny rekord, men de mange mennesker stiller også stadigt større krav til lufthavnens faciliteter, og det er derfor helt naturligt, at der også må komme nye lounges til. Mens det er svært ikke at bemærke den store SAS centrale lounge i lufthavnen, så er de øvrige lounges mere diskret placeret. De fleste af dem ænser man knap nok, hvis man ikke kigger godt efter, og det gælder i særdeleshed lufthavnens nyeste “venterum”, Primeclass Lounge, som kan fejre 1 års fødselsdag. “Den her lounge har noget som ingen af de anden har”, siger Hatice Pinar, der Marketing & Sales Manager for TAV, der står bag Primeclass Lounge. “Vi har varm mad, vi har en bemandet bar og vi har kunst på væggen for en million kroner,” fortæller hun. [caption id="attachment_11171" align="alignnone" width="1024"] I lokalet ovenpå aviskiosken i den centrale del af Københavns Lufthavn ligger Primeclass Lounge (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Primeclass lounge åbnede i januar 2018, og ligger placeret i finger C. Det er i den del lufthavnen, som folk bruger når de skal flyve ud af Schengen, f.eks. til London, Dubai eller Bangkok. Det er i samme afdeling af lufthavnen som også Eventyr Lounge ligger, og det betyder, at du skal igennem paskontrollen for at komme herind. Primeclass Lounge er ikke et sted man umiddelbart får øje på, når man bevæger sig igennem Københavns lufthavn. Man skal vide, at den er der, for den ligger nærmest gemt væk ovenpå aviskiosken i den centrale del af lufthavnen (se billedet herover). [caption id="attachment_11187" align="alignnone" width="1024"] Lige efter paskontrollen skal du gå til VENSTRE op ad (rulle-) trappen for at komme op i Primeclass Lounge (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Vejen dertil er nem nok, omend lidt kringlet: Efter paskontrollen kan du se en trappe på venstre hånd. Et skilt i loftet viser “Gate D101-104” og “Primeclass lounge” , så her svinger du op. For enden af trappen drejer du til venstre og ned ad en gang. Du har fornemmelsen af at backtracke en smule, for du vil nu passere hen over paskontrollen. For enden af gangen kan du se det store glasparti, der danner indgangen til loungen (billedet herunder). Skal du rejse langt, så er er det en fin placering. Når du først er igennem paskontrollen er der ikke flere lange køer, der kan bremse dig i at nå ud til flyet. Alle formalia er overstået, og du skal bare gå til gaten, når det er tid til boarding. [caption id="attachment_11178" align="alignnone" width="1024"] Indgangen til Primeclass Lounge i lufthavnens Finger C (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Primeclass lounge består af to sektioner med siddepladser, en bemandet bar og en buffet. Her er altid en varm anretning på buffeten, og denne aften er det en kyllingeret, men det skifter jævnligt. Det er en stille hverdagsaften i lufthavnen. Rejsende checker ind og ud af loungen med jævne mellemrum, men ellers er her bemærkelsesværdigt stille. Det er bevidst valg, siger Hatice Pinar, at der IKKE bliver spille musik. Det eneste, som kan høres, er de sagte samtaler fra rejsende. [caption id="attachment_11181" align="alignnone" width="1024"] Der er i alt 70 pladser i Primeclass lounge, hvoraf en del er store lænestole (foto: Kenneth Karskov)[/caption] [caption id="attachment_11177" align="alignnone" width="1024"] …og en sektion med borde og stole til at nyde maden (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Hvis gæsterne kigger op fra deres mobiler eller computerskærme, så vil de bemærke, at der på væggen hænger kunst for rigtigt mange penge. Værkerne kommer fra Gallerie Wolfsen i Aalborg, som Primeclass har lavet et samarbejde med. 13 forskellige kunstnere er repræsenteret, og værdien af kunsten vurderes til en million kroner. “Det gør det til en af lufthavnens mest værdifulde lounges”, siger Hatice Pinar. “Når folk sætter sig i baren og begynder at kigge rundt, så vil de få øje på kunsten. Jeg har altid selv følt, at hvis jeg er træt, så slapper mine øjne af, når jeg kigger på kunst”, siger hun. [caption id="attachment_11182" align="alignnone" width="1024"] Der er kunst for en million kroner i Primeclass Lounge i Københavns Lufthavn. Denne hjort koster EUR 6.500 (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Kan du lide kunsten, er det faktisk muligt at købe de udstillede værker. Det er dog ikke billigt, f.eks. koster den skinnende, røde hjort på bardisken 6.500 EUR, men så er den også lavet af den spanske kunstner Paco Raphael. Primeclass Lounge er åben alle ugens dage fra kl. 05:30-22.00. Der er gratis adgang for folk der skal flyve med Qatar Airways, Turkish Airlines og Ukraine International Airlines (UIA) på Business Class, samt guld- og platinkortholdere hos disse selskaber. [caption id="attachment_11183" align="alignnone" width="1024"] Der er altid en varm ret på buffeten i Primeclass Lounge – hvilket ingen af de andre lounges tilbyder (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Alternativt koster det kr. 229,- at købe sig adgang hertil (hvilket er lidt billigere end Eventyr Lounge, som tager  250,- i entré).

Fakta

Der findes 57 PrimeClass lounges i 14 forskellige lande. Københavns Lufthavn er den første i Skandinavien. TAV står for drift af lufthavne og lounges i hele verden, og driver ikke kun egne under “Primeclass”-brandet, men står også for driften af Emirates, Turkish Airlines og KLM Air France lounges rundt omkring i verden. [caption id="attachment_11179" align="alignnone" width="1024"] Salater, ost og pålæg er en del af buffetten (foto: Kenneth Karskov)[/caption] [caption id="attachment_11180" align="alignnone" width="768"] En varm kyllingeanretning var på buffetten denne aften, men retten skifter jævnlig (foto: Kenneth Karskov)[/caption]  


Posted

in

,

by

Tags: