Rutetjek: SWISS indenfor Europa er slet ikke dårligt

Af Kenneth Karskov
Rute: København (CPH) – Zürich (ZRH) Flyselskab: SWISS LX1267 Tider: 09:40 – 11:35 Klasse: Ecoomy Class Det er efterhånden den samme sang hver gang et fly letter fra Kastrup med kurs mod Europa. “Vi har et fyldt fly i dag”, lyder det over højtaleren ved gate A8 i Københavns Lufthavn, “…så hvis du har mere end et stykke håndbagage, skal du komme til skranken for at checke det ind”. SWISS opkræver betaling for at aflevere kufferten ved check-in skranken, så mængden af håndbagage er voldsom. Personalet er derfor ekstra opmærksomme på folks medbragte tasker, og et hurtigt kig rundt på mine medpassagerer afslører da også, at mange trækker rundt på små trolley’er, som skal med i kabinen. [caption id="attachment_11211" align="alignnone" width="768"] Tynde sæder, men OK benplads hos SWISS (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Så der er kamp om at komme først ombord og få plads til de små kufferter i bagageboksene. Boarding starter med Business Class, så for passagererne på række 25-38 – altså den bageste del af flyet – og til sidst mig på 16D. Det er en langsommelig proces, men jeg gør som der bliver sagt, og gæt på om bagageboksene er fulde, da jeg når frem til mit sæde? Naturligvis…! Maskinen, som skal tage os til Zürich denne morgen, er en Airbus A320. Flyet er indrettet med de moderne kabiner, hvor sæderne er ultratynde og med minimal polstring. Fordelen er, at de tynde sæder giver god plads til knæene, men til gengæld er de hårde for ryggen. Det er nu ikke noget større problem på en kort flyvning ned igennem Europa, og turen til Schweiz vil blot tage halvanden time, fortæller personalet over PA-anlægget. [caption id="attachment_11212" align="alignnone" width="768"] Der bliver serveret en croissant og lidt at drikke hos SWISS – helt gratis (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Undervejs serverer SWISS en gratis snack samt lidt at drikke. Denne afgang – LX 1267 – har afrejse kl. 09:40 fra København, og derfor kommer personalet rundt med en croissant, hvilket jo både er helt fantastisk og helt forfærdeligt på samme tid. Det er gentialt, fordi en croissant er en glimrende lille snack til en kop morgenkaffe, og havde de gjort sig den lejlighed lige at lune dem, havde jeg fået tårer i øjnene. Det er samtidig helt galt, fordi intet er sværere at spise UDEN at krumme end en croissant. De små flager ligger på tøjet, i stolen, på gulvet – alle steder – og jeg kan forestille mig, hvordan rengøringen må hade det. [caption id="attachment_11213" align="alignnone" width="1024"] Kabinen på SWISS flyet til Zürich, set fra sæde 16D (foto: Kenneth Karskov)[/caption] Der er fri bar hele vejen, og vil man starte dagen med øl, vand eller vin, så er det også fint. De fleste vælger blot kaffe eller te, men valgmulighederne er til stede, og det hele er gratis. Efter croissanten kommer personalet minsandten rundt igen. Denne gang er det med en lille plade schweizisk mælkechokolade med SWISS logo på. Det er god stil! I loftet hænger små skærme ned fra loftet med fire rækkers mellemrum, og hvis man hverken har medbragt bog, avis, computer, iPad eller telefon, så viser de Tom & Jerry her, mens flyet bevæger sig ned igennem Europa. De færreste kigger dog op på skærmene, så jeg kan være i tvivl om, hvorfor de egentlig har underholdning kørende. Jeg ville have foretrukket WIFI på flyet i stedet, men den slags har SWISS ikke på Europa-ruterne.

KONKLUSION

Det negative: Her ikke er noget internet ombord, og du skal være indstillet på at skulle sparke dig frem for kufferter i kabinen Det positive: Du får OK benplads samt en gratis snack og fri bar. Og ikke mindst et pålideligt selskab at rejse med.


Posted

in

,

by