KLM biobrændstof anlæg

Flyselskab åbner fabrik til bio-flybrændstof

Af Kenneth Karskov

Flyselskabet KLM er gået sammen med to partnere om åbne Europas første dedikerede fabrik til biobrændstof.

I samarbejde med SkyNRG og SHV Energy er det hollandske flyselskab involveret i etablere et fabriksanlæg til bio-flybrændstof i Delfzijl i Holland, der bliver det første af sin slags i verden. Når det står færdigt i 2022 vil anlægget kunne levere 100.000 tons biobrændstof årligt.

I følge KLM er biobrændstof det bedste alternativ på den korte bane til almindeligt flybrændstof, og dermed bliver fabrikken betragtet som et første skridt i flybranchens grønne omstilling. Endnu er markedet for bæredygtigt flybrændstof underudviklet, og der er stort behov for flere faciliteter.

“Vi er stolte af at stå sammen med SkyNRG og SHV Energy om at etablere Europas første fabrik, der udelukkende producerer biobrændstof. KLM vil årligt reducere sine CO2-udledninger med 200.000 tons takket være investeringerne i fabrikkens biobrændstof,” siger KLMs øverste direktør, Peter Elbers.

Den nye fabrik får en årlig kapacitet på 100.000 tons biobrændstof, og trefjerdedele af produktionen har KLM allerede sat sig på for en ti-årig periode.

Planen er, at biobrændstoffet skal produceres af regionalt restaffald, bl.a. genanvendt madolie. Samtidig skal fabrikken køre på bæredygtigt hydrogen produceret af vand- og vindenergi, så hele processen har så lille en klimapåvirkning som muligt.

Som eneste europæiske flyselskab flyver KLM dagligt på biobrændselsblanding på lange oversøiske flyrejser. KLM køber i dag cirka halvdelen af al biobrændsel på markedet, og det hollandske flyselskab var de første til at benytte biobrændstof på kommercielle flyrejser.


Posted

in

by