Ny SAS rute til byen, du kender for Juventus, Vermouth, espresso og FIAT

Af Kenneth Karskov

SAS vil fra december flyve direkte fra København til italiens fjerdestørste by, Torino. Det er her hvor fodboldklubben Juventus hører hjemme, espressoen blev opfundet, Vermouth brygget for første gang og bilfabrikken FIAT ligger.

Samtidig er Torino også hovedstad i Piemonte-regionen, der er kendt for en række vidunderlige vindistrikter som Barolo og Barbaresco.

Med vinterprogrammet byder SAS faktisk på tre nye ruter, men blot den ene afgår fra Danmark. Udover ruten mellem København og Torino, lancerer SAS også direkte ruter fra Stockholm til Luxembourg samt fra Oslo til Kyiv i Ukraine.

”Vi udvikler løbende vores netværk af direkte ruter mellem Skandinavien og vigtige kulturer og markeder i hele verden. Flere vælger fortsat at rejse med SAS, og vi skal blive ved med at være relevante og gå forrest i en branche med hård konkurrence,” siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS.

København-Torino ruten med SAS åbner d. 21. december 2019. SAS flyver hver lørdag frem til 21. marts 2020, og billetpriserne begynder ved kr. 449,- for en enkeltbillet uden bagage.

SAS flyver henover vinteren til 110 destinationer fra Danmark, Norge og Sverige. Totalt udbydes 17,3 millioner sæder i løbet af vintertrafikprogrammet, der løber fra den 27. oktober 2019 til den 28. marts 2020


Posted

in

by