Norwegian short haul crew

München og spansk ferieø er nye Norwegian destinationer

Af Kenneth Karskov

Flyselskabet Norwegian åbner to nye ruter fra København, og denne gang går turen til henholdsvis München i Tyskland samt den spanske ferieø Fuerteventura.

“Med de to nye ruter imødekommer vi en efterspørgsel, vi oplever hos vores kunder,” udtaler Magnus Maursund, SVP Commercial Short Haul i Norwegian og fortsætter:

“München er økonomisk kraftcenter for hele det centrale Europa og har samtidig en kæmpe kulturarv, og henvender sig dermed både til forretningsrejsende og til fritidsrejsende, der vil udforske det sydtyske”,

Flyvninger til München begynder d. 31. oktober 2019, og priserne starter ved 299,- for en enkeltbillet uden bagage. Norwegian vil flyve mellem København og München tre gange om ugen, henholdsvis torsdag, lørdag og søndag.

“Fuerteventura er et populært rejsemål fra flere af vores andre lufthavne i Skandinavien,” siger Magnus Maursund om ruten til den spanske ferieø, der starter d. 28. oktober 2019 med en ugentlig afgang hver mandag. Disse flyvninger vil koster fra kr. 799,- for en enkeltbillet ude bagage.

Norwegian blev i pinseweekenden kåret til Europas bedste lavprisselskab af World Travel Awards. Det er den sjette pris, som Norwegian modtager i 2019, hvilket også indbefatter hæder for bedste loyalitetsprogram og bedste lavprisselskab i Europa.


Posted

in

,

by