Pegasus Airlines Boeing 737-800 (photo: Pegasus Airlines / PR)

Rutetjek: Pegasus – er tyrkisk lavpris noget værd?

Af Per Heide, gæsteanmelder på Flybranchen.dk

De fleste har efterhånden stiftet bekendtskab med lavprisselskaberne Ryanair, EasyJet og Norwegian, men i laget lige under de største og mest kendte finder man blandt andre tyrkiske Pegasus Airlines.

Pegasus startede i 1991 og råder i dag over 80 fly. Firmaets navn kommer fra fabeldyret Pegasus, der i den græske mytologi var en hest med vinger. I dag strækker de tyrkiske lavprisvinger sig over mere end 100 destinationer, og de fleste ruter udgår fra selskabets hjemmebase i Istanbul.

Pegasus benytter den sekundære Istanbul-lufthavn, Sabiha Gökcen (SAW), som er beliggende på den asiatiske side af Bosporus, (mens den splinternye, nyligt indviede hovedlufthavn Istanbul International (IST) ligger i den europæiske del af byen).

Jeg havde booket strækningen fra Tirana i Albanien til Istanbul i Tyrkiet med dette mindre kendte lavprisselskab. Generelt har jeg ikke problemer med at flyve lavpriss i al almindelighed, men jeg var alligevel spændt på oplevelsen med Pegasus: Ville det svare til oplevelsen med et af de store lavprisselskaber – eller ville det blive så skrabet og sløjt, at det havde været bedre at ofre de 3-400 kr. mere og flyve med et mere velkendt selskab?

Jeg havde ikke store forventninger til Pegasus-oplevelsen. Måske nærmere en fornemmelse af, at det ville være som at flyve Ryanair, blot med et ”twist af Tyrkiet”.

Plastret til i reklamer

Normalt tilbyder Pegasus både check-in via mobil, hjemmeside og via automater i lufthavnen, men desværre var ingen af disse muligheder tilgængelige ved afrejse fra Tirana lufthavn.

Det var derfor den gammeldaws check-in procedure via skranken, der var eneste mulighed. Udover en kontrolvejning af min håndbagage (som max. måtte veje 8 kilo, noget lavprisselskaberne ofte er temmelig nøjeregnende med), så gik proceduren hurtigt og smertefrit.

Dagens flyvning foregår med en Airbus 320 – bemærk det karakteristiske orange haleror hos Pegasus Airlines (foto: Per Heide)

Selve Tirana lufthavn er lille og ekstremt overskuelig. Lufthavnen har kun 7 afrejsegates, så det er svært at gå forkert, og efter en kort bustransfer hen til Pegasus flyet, blev det tid til at træde ombord.

Kabinen forekommer lidt spraglet ved første øjekast. Tyrkerne har blandet meget neutrale farver med meget stærke farver, så vi taler mørkegrå lædersæder mikset med skrigende røde nakkestøtter og en reklameserviet kastet henover. Ikke decideret classy!

Grå stole, knaldrøde nakkestøtter og reklamer i kabinen hos Pegasus (foto: Per Heide)

Der er også reklamer på ydersiden af bagageboksene, hvor der bliver slået et slag for produkterne fra menukortet. Mange lavprisselskaber er kreative i forhold til at sælge reklameplads, så det er ikke den helt store overraskelse, at det også gælder Pegasus Airlines.

Æstetikere vil nok mene, at dette sker på bekostning af en pæn kabine, men kroner og ører har tydeligvis en højere prioritet her. Lavprisselskaberne er vant til at vende og dreje hver eneste udgifts- og indtægtspost, og de skal være kreative for at optimere indtjeningen

”Hattehylden” udnyttes til at fremhæve et tilbud fra menukortet (foto: Per Heide)

Komforten er godkendt

Selve flystolen er der dog intet i vejen med, og benpladsen er faktisk overraskende god. Jeg havde frygtet at sidde klemt sammen med knæene ud til siden, men jeg har plads til mine ben.

Det hører dog med til historien, at jeg var heldig at score en plads ved nødudgangen, og så er der jo pr. definition bedre benplads end i resten af flyet.

For en god ordens skyld tester jeg dog den ”normale” benplads på et ledigt sæde to rækker væk. Her er pladsen stadig fin og der er cirka fem centimeter fra knæene til stolen foran – det er godkendt!

Uddrag fra menukortet ombord på Pegasus (foto: Per Heide)

I stolelommen foran ligger der et menukort, et inflight-magasin (på både tyrkisk og engelsk) samt en flyer med information om, at man for blot 2 euro (ca. 15 danske kroner) kan gå ind på selskabets hjemmeside og se film, høre musik.

På denne relativt korte flyvning på fem kvarter får jeg ikke mulighed for at teste løsningen af. Jeg lever fint uden, men savner derimod et USB-ladestik, til at give fornyet energi til telefon og tablet undervejs.

Underholdning på Pegasus flyet (foto: Per Heide)
Det koster penge at tilgå underholdningssystemet på Pegasus (foto: Per Heide)

Frokosttid på lavprisselskabet

Pegasus personalet er unge og klædt i sort-hvide uniformer. Mens jobbet som kabineansat hos de traditionelle ruteflyselskaber ofte er en reel levevej, så er vilkårene hos lavprisselskaberne så relativt ydmyge, at man ofte ser et stort gennemtræk af ansatte. Det kan forklare den unge alder hos Pegasus.

Crewet kommer snart rundt med serveringsvognen, og intet er gratis her, så kreditkortet skal op af lommen, når sulten eller tørsten melder sig. Udvalget fra menukortet er faktisk stort i forhold til, at flyvningen blot varer fem kvarter.

Tyrkiske kebabs med grillede grøntsager og salat til under 100 kroner (foto: Per Heide)

Her er mulighed for en lille varm ret og diverse sandwiches samt snacks. Jeg beslutter mig for at teste kødbollerne med ris, en lille salat og et stykke kage. Brødet kunne have brugt en pakke smør, kagen var hvinende sød, men ellers var måltidet OK, og prisen var under 100 danske kroner.

Efter måltidet er der ikke lang tid til at indflyvningen til Sabiha Gökçen International Airport (SAW) i Istanbul starter og dermed er turen fra Tirana ved at være slut.

Mit møde med Pegasus var overvejende positivt – benpladsen var bedre end forventet, servicen fin og madoplevelsen OK. Reklameskilte, den spraglede kabine og manglende USB stik trækker ned, og det samme gør det faktum, at du lander i den sekundære lufthavn i Istanbul.

Pegasus personalet er klædt i sort-hvide uniformer (foto: Per Heide)