Ville du betale en formue for et hotel bygget i træ, hvor alle går barfodet rundt og personalet er klædt i løsthængende hør? Thailands dyreste hotel ligger på en ø ikke langt fra grænsen til Cambodja og gør tingene på sin helt egen måde.

Af Kenneth Karskov

Egentlig findes der ikke nogen lufthavn på Koh Kood, Thailands fjerdestørste ø. Almindeligvis kræver det lang sejltur at rejse hertil, men når man har ambitioner om at lave Thailands vildeste hotel, så er det jo ikke godt nok.

Hvilket betyder, at man må anlægge sin egen lufthavn. Der er bare ikke noget egnet sted til den slags på Koh Kood, så når privatflyet med otte sæder lægger an til landing, sker det på en lille naboø.

Det ser nærmest ud som om, at den palmeklædte ø er skåret midt over af landingsbanen, som går fra den ene ende til den anden. Flyet parkerer for enden af asfalten, og herfra skifter transportmidlet fra propelfly til potent speedbåd, der sørger for de sidste par minutter af rejsen til Soneva Kiri.

Wauw, for en ankomst. Den ville være selv James Bond værdig.

Den bæredygtige turisme

Ankomsten er blot med til at understrege, at Soneva Kiri ikke som noget andet hotel i Thailand.

Det er luksus i sin yderste potens, men stik modsat den gængse opfattelse af ekstravagance, så er her ingen guldvandhaner, lysekroner eller personale i det stiveste puds. Tværtimod hedder filosofien ”No news, no shoes”, så hele resortet er bygget i bæredygtigt træ, personalet er klædt i løstsiddende hør og alle – også gæsterne – spadserer barfodet rundt.

Dermed hamrer stedet lige ned i en af tidens stærkeste trends, nemlig den bæredygtige rejse. Så Soneva Kiri har ansat biologer til at holde øje med nærmiljøet, rekrutteret medarbejdere fra lokalsamfundet og fjernet samtlige plastflasker fra resortets område.

De djævelske plastflasker er en miljømæssig udfordring, som er til at tage og føle på. På ti år har Soneva Kiri sparet verden for 1,2 mio. plastflasker, fordi hotellet er 100% selvforsynende med vand og selv tapper drikkevandet på glasflasker. Disse flasker bliver stillet på værelset og serveret i restauranten og derefter genanvendt.

Faktisk er Soneva Kiri gået så vidt med sine bæredygtighedsbestræbelser, at stedet påberåber sig at være 100% CO2-neutralt – iberegnet gæsternes flyrejse.

Ingen hotelværelser

Soneva Kiri adskiller sig således på mange parametre fra det gængse ferie-resort. Her findes heller ikke nogen almindelige hotelværelser her, men kun såkaldte villaer med egen pool, en slags luksussommerhuse på minimum 400 m².

400 m² er vel og mærke de mindste af dem. Den største er otte gange så stor og måler over 3000 m², så det er altså nogle rummelige “hytter” at tilbringe sin ferie i.

Alle villaer er i øvrigt bygget ind i junglen med tæt bevoksning til tre sider og havet lige fremme. Der er således ingen, der kan kigge ind og villaerne anlagt så afskærmet, at du i princippet ville kunne klare en hel ferie med blot et par badebukser i kufferten.

Du kan spise, bade og sove inden på dit eget område. Der er hegn omkring din villa, pool og udefaciliteter, og du behøver strengt taget ikke forlade dit område. Personalet kommer gerne og opvarter dig, men det ville næsten være synd ikke at komme lidt ud, for Soneva Kiri har meget at byde på, men lad os vende tilbage til det.

For der er en anden bemærkelsesværdig ting, som først bør nævnes. Soneva Kiri dækker over et kæmpestort område, og al transport foregår enten til fods, på cykel eller i el-bil. Hver af de 36 villaer har derfor egen golfbil stillet til rådighed, og køretøjet har fast plads i en jungle-garage ude foran villaen, hvor den lader op i løbet af natten.

På den allerførste tur sidder Ms. Friday med i golfbilen. Hun skal vise villaen frem og fortælle lidt om resortets faciliteter. Naturligvis er Ms. Friday ikke hendes rigtige navn, men i tråd med hotellets Robinson Crusoe-agtige stil, så har alle gæster egen butler, og de går under navnet Mr. eller Ms. “Friday”.

”Vi anbefaler du slukker internettet”

Med rengøring to gange om dagen, en minibar som altid er fuld og din egen butler, er der faktisk ikke behov for at forlade villaen. Ens egen pool ligger kun få skridt fra sengen, og heller ikke når maven begynder at rumle er der problemer. Det er bare at bladre i bogen med titlen ”In-villa dining”, foretage en enkelt opringning til Ms. Friday, og så er der serveret.

Al den luksus kan være fristende at dele med sine venner på de sociale medier, og naturligvis er her både hurtigt og stabilt internet. Det ville ikke være værd at nævne, hvis ikke internettet som udgangspunkt var slået fra.

En kontakt på væggen aktiverer forbindelsen til omverdenen, men det kommer med en advarsel.

“Vi tror på, at hvis internettet er tændt hele tiden, kan det gøre skade på dit helbred, give dig hovedpine og søvnløse nætter, så derfor anbefaler vi, at du slukker det, når det ikke er nødvendigt, især når du sover”.

Av for den. Det er næsten umuligt ikke at få en smule dårlig samvittighed over trangen til at være online, idet fingeren trykker på knappen og aktiverer wifi’en.

Tjeneren kommer flyvende

Selv om villaen har alt hvad man kan begære på en ferie, så rummer hotellet også et par spændende spisesteder til de kræsne feriegæster. Om aftenen kommer der liv i restauranterne, og en af de mere spidsfindige måder at indtage sit måltid på er ”Treepod Dining”.

Her bliver der dækket op i en overdimensioneret bambuskurv med plads til fire personer. Kurven blive derefter hejst fem meter op i luften, hvor den svæver frit i toppen af regnskoven. Al mad og drikke bliver derefter serveret af en tjener, der kommer flyvende på en lang stålwire direkte ude fra køkkenet.

Det er både skørt, svært fascinerende og nogle vil måske endda sige innovativt. Men det stopper ikke, for her er også stor udendørs biograf, der viser gamle Hollywood film, et eventyrligt børneland, der er designet som en overdimensioneret djævlerokke og bygget i bambus, samt et observatorium med stjernekikkert.

For ikke at glemme et ishus med 60 forskellige varianter samt tilhørende kølerum med fyldte chokolader, chokoladefontæne og bagværk, hvor alt er gratis. Der burde næsten være en opfordring om at vise mådehold, og den kunne sagtens være stort set enslydende med advarslen til internettet:

“Vi tror på, at hvis internettet er tændt du spiser chokolade og is hele tiden, kan det gøre skade på dit helbred, give dig hovedpine og søvnløse nætter”.

Det ville ikke være helt forkert, i hvert fald.

Privat strand

Soneva Kiri har således alt kørende for sig, bortset fra én ting. Og for et resort i denne prisklasse falder manglen ud et lidt overraskende sted: Stranden.

Den lille bugt, som villaerne er bygget ud til, er i realiteten et ucharmerende stykke sandstrand, der er helt flad og svampet. Det ser flot ud, men er ikke optimalt til at badning.

Når man kan løse problemet med en manglende lufthavn, så kan man selvfølgelig også løse udfordringen med en manglenede bountystrand. Så hotellet har erhvervet et stykke jord lidt væk og en hurtig opringning til Ms. Friday tryller en båd frem, som sejler den korte tur over til “North Beach”, hotellets private egen stykke strand.

Og så taler vi om en perfekt, postkort-agtig tropestrand med palmetræer, kridhvidt sand og krystalklart vand.

Så hvad koster al denne bæredygtighed og overdådighed? Det korte svar er, at det er dyrt. Hvor Thailand har ry for at være et sted, hvor rejsende får masser af luksus til en billig penge, så kræver et ophold på Soneva Kiri en robust opsparing.

Hvis man virkelig vil spinke og spare, så kan man få lov til at bo i den billigste villa i lavsæsonen for lige under 8.000 kroner – for én overnatning. I højsæsonen tør man slet ikke spørge om prisen.