Det vil være en underdrivelse at påstå, at de tager sikkerheden omkring Kabul Lufthavn seriøst. De tager den EKSTREMT seriøst.

Af Kenneth Karskov

VIGTIGT AT VIDE: Denne artikel er skrevet før Talebans magtovertagelse i Afghanistan. Hverken Afghanistan, Kabul eller Kabuls lufthavn er i dag som beskrevet herunder.

Der er et væld af kontrolposter i Kabuls internationale lufthavn, som skal forceres. Først derefter kommer check-in skrankerne til syne. Det her er jo trods alt Afghanistan.

Her er først en ‘pat down’ udført af en medarbejder. Bagefter en seperat kontrol af ID. Dernæst en anden post med gennemlysning af bagagen. Og sådan fortsætter det. Ude foran lufthavnsområdet er der også check points, så ingen kommer i nærheden af flyene i Kabuls lufthavn uden at have et ærinde.

Den slags stiller krav til køkultur. Uden at fornærme nogen, så er dette måske et punkt, hvor de lokale afghanere ikke scorer topkarakter. Sagt på en anden måde: De har det stramt med køerne, springer rundt og hopper gerne over.

Det hele bevæger sig dog langsomt fremad, og så er det til at leve med. Omend det kan være svært, når man som jeg kommer fra et land, hvor selv det at springe over i køen i Netto er decideret utænkeligt.

Ikke for sjov

Hele processen tager sin tid. Det er ikke for sjov, at du får at vide, at mødetid i Kabul lufthavn er tre timer før afgang. Det betyder også, at de fleste her har været oppe midt om natten, for Turkish Airlines TK707 fra Kabul til Istanbul har planmæssig afgang klokken 8:30 om morgenen.

Kabul Lufthavn er ikke en moderne konstruktion med store glaspartier, blanke stålflader og fokus på lysindfald. Det her er hverken København, Hongkong eller Dubai.

Oprindeligt blev Kabul lufthavn bygget af russiske ingeniører i tresserne. Stedet er blevet bombet over flere omgange og har skiftet side mange gange i Afghanistans mange og lange konflikter, så den nuværende lufthavnsbygning er fra 2008.

Den føles dog ældre. Når du endelig har passeret alle kontrolinstanser og bliver sluppet fri inde i terminalen, så står du i en stor hal med højt til loftet og nogle check-in skranker helt nede for enden. Her er mørkt, lidt nusset, og det hele ser slidt ud.

Lange køer i Kabul

Der er kø ved skrankerne til Turkish Airlines afgang TK707 fra Kabul til Istanbul. Der er ikke mange internationale ruter til og fra Kabul, men Turkish Airlines er fast gæst her. De rejsende er et fascinerende miks af mennesker fra alle afkroge af verden, og man kan se på deres bagagetags, at de skal til Istanbul og videre til stort set alle verdenshjørner.

I dét sekund medarbejderen ved skranken kigger op og signalerer “næste”, så er der igen rod med køkulturen. En kvinde kommer springende ind fra højre med sin kuffert. Det var ikke hendes tur, men manden bag skranken trækker opgivende på skuldrene. Der er intet andet at gøre end at tage den oplevelse med og vente lidt længere på at aflevere kufferten.

En dyb indånding senere er det min tur. Med kufferten på bånden og boardingkortet i hånden, så er næste stop paskontrol og gennemlysning af håndbagage. Så der venter altså flere sikkerhedstjek. Til allersidst spadserer du op af en trappe til første sal, hvor de forskellige boarding gates er placeret.

Den første del af processen er der skarpe instruktioner om ikke at tage billeder af. Men når vi kommer op bag den sidste sikkerhedskontrol ser her sådan her ud.

Kabuls sneklædte bjerge

Der er ikke det store udvalg af butikker i Kabuls internationale lufthavn. En lille snack og en god kop kaffe er der dog intet problem i at skaffe. Her er flere rækker med bænke, og de store vinduer giver frit udsyn til de ventende fly og Kabuls sneklædte bjerge i baggrunden.

Afghanistan er en af de mere “eksotiske” lande, som Turkish Airlines flyver til. Tyrkerne flyver til flere steder end noget andet flyselskab, så selvfølgelig har de også øjnet Kabul. Sikkerhedssituationen i Afghanistan taget i betragtning, er det dog alligevel en bemærkelsesværdig rute – selv for Turkish Airlines.

Det hører dog med til historien, at det tyrkiske militær har ansvaret for sikkerheden på militærbasen i lufthavnen, hvor et sted mellem 5.000 og 6.000 internationale soldater holder til her. Med det tyrkiske militær i dén rolle, så giver det alligevel mening at netop Turkish Airlines flyver hertil.

Flyet er propfyldt

Turkish Airlines er ikke ene om at betjene Afghanistan. De lokale flyselskaber Ariana Afghan Airlines og Kam Air gør det naturligvis også, og derudover får Kabul også jævnligt besøg af bl.a. Emirates.

Faktisk letter et fly fra Kabul med kurs mod Dubai hele fire gange om dagen. Desværre er forbindelsen videre til København dårlig, så for de fleste danskere udelukker det forbindelsen via Dubai. Og dermed sidder man på et Turkish Airlines fly, når turen går fra Afghanistan til Danmark.

Og Turkish Airlines TK707 til Istanbul er propfuld denne december morgen. Efter alt postyret i lufthavnen er det skønt at opleve at boarding foregår ganske stille og roligt. Helt civiliseret.

Sæde 29A på Economy Class

Flyet fra Kabul til Istanbul er en Airbus A330-200 (TC-JIM). Jeg har sæde 29A, og pladsen på Economy Class er glimrende.

Benpladsen er god, skærmen er stor og udvalget af film er fint. Jeg ser den nye udgave af Løvernes Konge, og det hygger jeg mig glimrene med. Til gengæld kan jeg ikke få internettet til at virke, men det er fint nok i dag, for jeg har ikke brug for det på denne tur.

Der er en lille sjov ting ved sædet, som jeg ikke kan huske at have set før. En indbygget skopose…! Måske er nettet ved fødderne (se billedet herover) til andre småting, men jeg bruger det til skoene. Jeg er faktisk i tvivl om, hvad jeg skal mene om det. For det er ikke superpraktisk og egentlig lidt generende at have ved fødderne.

Personalet uddeler små stofposer med sokker, flybriller og ørepropper til alle passagerne på Economy Class. Det er god stil, og en en decideret sjældenhed på økonomiklasse. Det er faktisk et fint billede på, hvor mange ressourcer Turkish Airlines investerer i økonomiklassen.

Take-off fra Kabul

Take-off fra Kabul er speciel. Byen ligger i en dal, og for enden af startbanen kan man se de sneklædte bjergtoppe. Det siges, at man kan spotte gamle skilifte på løjperne, hvis man kigger godt efter. Skiliftene skulle stamme fra dengang Kabul var et vinterrejsemål for den russiske elite (og tilsyneladende er der stadig ildsjæle som forsøger at stable noget på benene her).

Jeg kan ikke få øje på dem, men udsigten fra vinduespladsen er fantastisk. På sådan en klar vinterdag er landskabet under os decideret smukt. Prøv at se!

Turen fra Kabul til Istanbul er sat til at vare fem timer og 55 minutter. Med afgang klokken 8.30 om morgenen og den lange, tidskrævende procedure i lufthavnen gør, at folk har været op i mange timer efterhånden. Så personalet gør ingen krumspring og kommer rundt med maden med det samme. Det er værdsat.

Baren er åben

Afghanistan er et tørlagt land. Du kan ikke få øl, vand eller spiritus. Det kan man til gengæld på Turkish Airlines flyet. Og baren er åben, i det øjeblik flyet er i luften.

Så man kunne godt forvente et vist pres på drinksvognen. Øl, vin og alkohol er gratis med Turkish Airlines, men alligevel holder de fleste sig tilbage. Nok mest af alt fordi uret trods alt stadig kun viser ni om morgenen, da barvognen ruller ned ad den smalle midtergang.

Så det er et fåtal, der hopper på de stærke sager. Langt de fleste er mere end tilfredse med juice, kaffe og the.

Bakken med mad er en omgang tyrkisk morgenmad. Der er en lille salat med oliven og feta, en lun ret bestående af en toast med skinke og ost, lynstegt spinat og den tyrkisk specialitet Börek med tynde skiver filodej og ost.

Personalet kommer rundt med drikkevarer over flere omgange, og herefter er det egentlig blot at starte en film og læne sig tilbage.

Snork

Øjnene klapper hurtigt i, og pludselig er der kun to timer til landing. Selvom turen er sat til at vare næsten seks timer, så er der ikke mere servering undervejs. Nogle selskaber klemmer en snack ind til allersidst på disse halv-lange flyvninger, men det er ikke tilfældet på denne tur. Jeg har heller ikke brug for mere mad, så det er fint med mig.

Tre kvarter før landing i Istanbul kommer kaptajnen på højttaleren og fortæller at de snart tager hul på indflyvningen. Dermed er turen slut på en af Turkish Airlines mere eksotiske ruter i form af TK707 fra Kabul til Istanbul.

Maskinen lander i Istanbuls nye lufthavn. For de som har prøvet at tilbringe nogle timer i Istanbuls gamle lufthavn, så er det her en markant opgradering. Den nye internationale lufthavn i Tyrkiets hovedstad er moderne på alle måder. Det rigtige lysindfald, flotte butikker og kæmpestor.

Det er dermed også ensbetydende med en lang spadseretur til transitområdet, hvor en ny runde sikkerhedskontrol venter. Herefter er der shopping, restauranter og afslapning, inden flyet til København letter om to timer og 50 minutter.

Og konklusionen er endnu engang, at Turkish Airlines har et forrygende Economy Class produkt. Selv på en rute, hvor man ikke kan vælge mellem et hav af selskaber og egentlig ender på Turkish Airlines flyet, fordi alternativerne er svære at få øje på. Selv på sådan en rute er der styr på sagerne – og produktet er langt over gennemsnittet.