Lao Airlines er det nationale flyselskab i det sydøstasiatiske land Laos (foto: Kenneth Karskov)

Rutetjek: Her er en af de sjældne… Lao Airlines!

Af Kenneth Karskov

Laos er et af Asiens mest oversete rejselande. Det er en skam, for landet byder på store oplevelser og ganske få turister. Det betyder også, at informationerne om landets flyselskab er endnu færre, og der er ganske enkelt meget lidt at læse om Lao Airlines på nettet.

Så måske er det på sin plads at starte med det helt basale. Laos ligger nord for Thailand, og grænser op til både Myanmar (Burma), Kina, Cambodja, Vietnam og Thailand.

Der er ingen kyststrækning i Laos (så ingen strand!), og fra den ene ende til den anden er der et par tusinde kilometer. Vejene er sjældent gode, og da det nordlige Laos er meget bjergrigt, giver det fin mening af flyve visse strækninger i Laos.

Kvindeligt besætningsmedlem hos Lao Airlines (foto: Kenneth Karskov)

Det er her Lao Airlines kommer ind i billedet. Det er et af Asiens mindste nationale flyselskaber med en flåde bestående af fire Airbus A320 og fem ATR72 turboprop. De flyver på kryds og tværs indenfor Laos samt til en række af de regionale kraftcentre.

Fra UNESCO-byen Luang Prabang

Solen skinner på Luang Prabang International Airport denne fredag morgen. Lufthavnen er bygget i moderne laotisk stil, og dermed ligner det ikke den typiske lufthavn.

Luang Prabangs internationale luftavn (foto: Kenneth Karskov)

Det er egentlig ganske charmerende, omend lufthavnen indvendigt er en lidt mere simpel affære. Her er mange store hvide flade; hvidt metalloft, hvide fliser på gulvet og hvide vægge. Det ligner en lufthavn fra 90’ernes Asien, hvor der var økonomisk krise i Thailand og kun så småt åbnet op for turisme i Laos, Vietnam og Cambodja.

Der er ikke mange afgange til og fra Luang Prabang. Du kan flyve indenrigs til hovedstaden Vientiane samt til en række andre byer i Laos, og derudover er der direkte ruter til de store asiatiske metropoler som Bangkok, Kuala Lumpur og Singapore. Så det er helt naturligt, at antallet af check-in skranker også er småt.

Check-in i Luang Prabang til afgang QV513 til Pakse (foto: Kenneth Karskov)
Boardingkort til halvanden times indenrigsflyvning i Laos (foto: kenneth Karskov)

Dagens afgang er Lao Airlines QV513 til Pakse i det sydlige Laos. Det er en rute, som selskabet betjener tre gange om ugen, og flyet fortsætter faktisk videre til Siem Reap i nabolandet Cambodja (som er udgangspunkt for at besøge det store Angkor Wat tempelkompleks).

Afgangshallen er et stort rum med flere enorme hvide flader, nogle få bænke, et par boder med souvenirs samt en tax-free med opskruede priser. En lille restaurant sælger snacks og en café laver lidt kaffe, men det er vist også det.

Afgangshallen i Luang Prabang lufthavn (foto: Kenneth Karskov)
Boarding af flyet til Pakse sker fra Gate nr. 2 (foto: Kenneth Karskov)

Ude på asfalten i den bagende sol står den ATR72 turboprop fra Lao Airlines, som skal fragte mig fra Luang Prabang til Pakse. Turen er sat til at vare halvanden times tid.

Skråt overfor står et andet fly. Det er en maskine fra konkurrenten Lao Skyway. Passagererne fra denne maskine er på vej ind i terminalen efter en vellykket landing, og de går alle og gemmer sig for solen under røde paraplyer. Det er et utroligt asiatisk syn.

Mens Lao Airlines er ejet af staten, så er Lao Skyway er et privatejet flyselskab, og har en flåde bestående af en række helikoptere samt tre kinesiskbyggede Xian MA-60 propelfly. Det er på alle måder en ret eksotisk oplevelse, så jeg er fint tilfreds med at skulle med det statsejede Lao Airlines i dag.

En kinesiskproduceret Xian MA-60 propelmaskine fra det konkurrerende flyselskab Lao Skyway (foto: Kenneth Karskov)
Det er et velrenommeret ATR72 propelfly, som Lao Airlines bruger på indenrigsruten mellem Luang Prabang og Pakse (foto: Kenneth Karskov)

Boarding af Lao Airlines afgangen til Pakse starter med passagererne på række 1-10. Det særlige ved ATR propelflyene er, at de bliver boardet fra den bageste dør. Forrest på flyet er lastrummet, og døren til passagererne er bag vingen.

Det betyder, at dem på række 1 kommer sidst ud af maskinen – i modsætning til de fleste andre flytyper. Så jo hørere sædenummer du har på en ATR, jo tættere sidder du på udgangen.

Derfor kan man også opleve, at Business Class er de bagerste rækker på ATR-flyene. Det har jeg selv prøvet på en tur fra København til Prag engang, og det er en underlig fornemmelse at have betalt mest for billetten og sidde på sidste række, for det plejer jo at være omvendt.

Lao Airlines har indrettet flyet med blå lædersæder (foto: Kenneth Karskov)
Selvom “Visit Laos Year 2018” forlængst er forbi, så er der åbenbart et gammelt lager af stof til nakkestøtterne, der først skal bruges op (foto: Kenneth Karskov)

Nuvel, på turen fra Luang Prabang til Pakse sidder jeg på 9D. Ombord på flyet er der to blå lædersæder i hver side af kabinen, så jeg har er en vinduesplads under vingen i midten af flyet.

Et “sabaidee” bliver fremsagt ved døren af personalet, efterfulgt af et smil og ærbødig hilsen med bøjet nakke og hænderne samlet foran sig.

Flyet drejer en omgang, sætter fart på propellerne og stiger langsomt. Fra vinduespladsen er her en fantastisk udsigt over den smukke by Luang Prabang, som også bliver kaldt Mekong-flodens juvel.

Det er en by, der emmer af Asiens mystik, fransk kolonitid og 1300 års historie. Små caféer lokker med fransk bagværk af høj klasse, (især croissanterne er så sprøde, at man bliver i tvivl om de laves bedre i Paris), 30 gyldne templer giver byen et helt særligt skær, og velbevarede gamle bygninger tegner den historiske bykerne.

Det historiske centrum i Luang Prabang er under UNESCO beskyttelse og helt forskånet for moderne nybyggeri i stål og glas, og således er byen selve drømmen om Asien.

Farvel Luang Prabang (foto: Kenneth Karskov)

Så snart flyet er i luften kommer personalet rundt med en lille madkasse og lidt at drikke. Her er sodavand og varme drikke på den 1 time og 40 minutter lange flyvning. Jeg får en kop te og åbner spændt boksen…

“We are ready to be a Lao National Airline with international standard”, står der udenpå.

Indeni gemmer sig en lille sandwich af de lyseste toastbrød med tun samt et stykke kage. På indersiden af låget er trykt Lao Airlines rutekort, som man kan kigge på mens man indtager det lille måltid.

Der er gratis mad og drikke på flyet – men jeg springer måltidet over (foto: Kenneth Karskov)
In-flight magasinet “Champa Meuanglao” er slet ikke dumt (foto: Kenneth Karskov(

Jeg springer maden over, og da personalet samler boksene ind igen kan jeg se, at de urørte sandwich og kager bliver sorteret fra, og så ryger emballagen ud til skrald.

Dernæst er det bare at nyde det storslåede landskab. Den nordlige del af Laos er bjergrigt, mens den sydlige del er mere flad. Det er smukt når flyet bevæger sig over de grønne områder med smukke risterasser i lag.

Jeg får også lidt tid til at gå med at bladre i “Champa Meuanglao”, som er navnet på inflight magasinet hos Lao Airlines. Det udkommer seks gange årligt, og rummer et par fine artikler på engelsk om spændende steder i Laos. Det er faktisk ikke dumt, og det er ellers sjældent efterhånden, at jeg bruger tid på in-flight magasinerne.

Dermed er halvandens times flyvning ved at være slut. De passagerer som skal fortsætte til Siem Reap i Cambodja bliver siddende, mens vi andre stiger ud i varmen i Pakses lille provinslufthavn.

Ankomst til Pakse i det sydlige Laos. Bagagen er taget ud af flyets lastrum (foto: Kenneth Karskov)

Posted

in

, ,

by