Dreamliner flyets cockpit bliver grundigt desinficeret og steriliseret (foto: Royal Jordanian)

Se billederne: Sådan bliver Wuhan-flyene steriliseret

Af Kenneth Karskov

Når flyselskaberne vender retur fra opgaverne med at hente folk ud af Wuhan i Kina, går det store arbejde i gang med at sikre, at de selvsamme maskiner ikke spreder Coronavirusen yderligere.

Flyselskabet Royal Jordanian har været i Wuhan for at hente folk landets egne borgere hjem fra Kina, og har frigivet en billedserie med det efterfølgende steriliseringsarbejde. Den Boeing 787 Dreamliner som blev anvendt til særflyvningen til Kina er blevet gennemgået fra top til tå, og alt fra sæder til flyets luftcirkulationsanlæg har fået en grundigt tur.

Det er en steriliserings- og desinfektionsprocedure i tre faser, som tager over to timer at udføre. Proceduren er fastlagt af de luftfartsmyndighederne og flyfabrikanten Boeing, og designet til at give 100% garanti for at alle bakterier, virus og svampedannelser bliver slået ihjel. 

Rengøringspersonale er iført masker og dragter efter flyets hjemkost fra Wuhan (foto: Royal Jordanian)
Alle dele af maskinen bliver rengjort og desinficeret efter turen til Kina (foto: Royal Jordanian)
Der er tre faser i steriliseringen af flyet, som skal sikre en 100% garanti for at der ikke er smitte ombord (foto: Royal Jordanian)
Dreamliner flyets Business Class sektion bliver også grundigt steriliseret (foto: Royal Jordanian)
Flyets køkkener får en grundig omgang for at dræbe alle bakterier og vira (foto: Royal Jordanian)
Sidst, men ikke mindst, bliver flyets lastrum grundigt gennemgået (foto: Royal Jordanian)

Posted

in

by