Snuden af et Norwegian Boeing 787 Dreamliner fly (foto: Chris Raezer at Boeing)

Norwegian skærer dybt: Aflyser 3000 afgange

Af Kenneth Karskov

Norwegian aflyser 3000 flyafgang de næste tre måneder. Situationen med COVID-19 får nu Norwegian til at reducere trafikprogrammet fra midten af marts til midten af juni. Det er cirka 15 procent af selskabets totale kapacitet, der nu forsvinder.

Norwegian oplever lavere rejselyst og færre på bookinger frem i tiden end normalt, og nu tager selskabet konsekvensen af den dalende rejselyst. Berørte kunder vil blive informeret om disse ændringer, så snart de indføres, meddeler Norwegian.

”Det er en kritisk periode for luftfarten, også for os i Norwegianr”, siger koncernchef i Norwegian, Jacob Schram.

Norwegian er et af de største lavprisselskaber i verden med over 36 millioner rejsende i 2019, men selskabet har i en periode været økonomisk skrantende, og frygten i kølvandet på corona-virus medvirker ikke positivt til regnskabet.

”Desværre vil aflysninger påvirke en betydelig andel af vores kolleger i Norwegian. Vi har indledt formelle dialoger med vores fagforeninger om midlertidige hjemsendelse. Vi vil fortsætte den konstruktive dialog med fagforeninger og medarbejdere for at komme igennem denne svære situation sammen”, siger Schram.

Det er ikke offentliggjort præcis hvilke ruter og hvilke afgange der bliver annuleret.


Posted

in

by