SAS fyringer på vej: 1.700 mister jobbet i Danmark

Af Kenneth Karskov

Op tll 5.000 medarbejdere kan forvente en fyreseddel fra SAS. Det er knap hver anden medarbejder i flyselskabet.

”COVID-19 har tvunget SAS til at se en ny og hidtil uset virkelighed i øjnene, som ikke kun giver efterdønninger i de kommende måneder, men også i de kommende år,” siger Rickard Gustafson, administrerende direktør SAS.

SAS personalet har lange opsigelser, så derfor påbegynder selskabet processen nu. Flyselskabet forventer, at det vil tage flere år før trafikken er tilbage på samme niveau som før pandemiens udbrud.

“Vores ambition er fortsat at være Skandinaviens førende flyselskab og at have en ledende rolle i den skandinaviske infrastruktur,” siger Rickard Gustafson. “Beklageligvis er vi tvunget til at tilpasse vores arbejdsstyrke til lavere passagerefterspørgsel.”

Rickard Gustafson lover dog samtidig at være klar til at rykke hurtigt og rulle afskedigelserne tilbage, hvis efterspørgslen på flyrejser pludselig stiger.

I forvejen har 9 ud af 10 SAS medarbejdere været hjemsendt og personalet har accepteret at gå ned i løn. Selv disse initiativer har dog ikke været nok i denne særlige tid, og derfor varsler selskabet nu massefyringer.

De varslede afskedigelser vil ramme bredt over hele Skandinavien. 1.900 vil blive afskediget i Sverige, 1.300 i Norge og 1.700 i Norge.

SAS fløj sidste år med 30 millioner passagerer fra selskabets tre hovedlufthavne i Oslo, Stockholm og København.


Posted

in

by