Asien-ruter vender tilbage: Sådan flyver Finnair i efteråret

Af Kenneth Karskov

Finnair har fået tilladelse fra de kinesiske myndigheder til at vende tilbage til Kina. Asien-ruterne har altid været en stor del af Finnairs forretning, og nu kan finnerne igen flyve en en gang om ugen mellem Helsinki og Shanghai.

“Genåbningen af Shanghai er rigtigt godt nyt for vores kunder og et vigtigt trin for Finnair, da Kina fortsat spiller en nøglerolle i Finnairs strategi. Vi arbejder hårdt på at øge vores service til det kinesiske marked snarest,” siger Robert Lönnblad, Skandinavienchef hos Finnair.

Finnairs langdistanceaktiviteter blev med succes indledt i juli med stor fokus på Asien. Finnair vil flyve til Beijing, Hongkong og Shanghai i Kina med forbehold for regeringens godkendelse og til Tokyo Narita Airport i Japan samt til Singapore, Seoul og Bangkok.

I oktober begynder Finnair flyvninger til Delhi og New York og i november til Tokyo Haneda Airport. Finnair flyver desuden til Miami, Krabi og Phuket i vinterperioden.

“Selv om pandemien har haft en betydelig påvirkning på Finnairs passagertrafik, opretholder vi fortsat fragtforbindelser mellem Europa og Asien,” fortæller Robert Lönnblad.

Da Finnairs passagertrafik mindskedes til et minimum på grund af coronapandemien, satsede Finnair på godstransport til Asien – mere end ti returflyvninger udelukkende med Airbus A350 til Tokyo, Narita, Seoul, Osaka, Shanghai og Guangzhou fra Helsinki.


Posted

in

by