Billede: SAS

Her flyver SAS i efteråret

Af Kenneth Karskov

SAS vil fortsætte med at åbner nye ruter og øge antallet af afgange på rejsemål i Europa, USA og Asien. Indenrigsnetværket i de tre skandinaviske lande er nu stort set genoprettet, og der kommer hele tiden flere afgange på ruterne mellem Danmark, Norge og Sverige.

SAS beskriver selv formålet som at “tilgængeligheden for nødvendige rejser og transport” og sikre “samfundskritisk infrastruktur”. 

Mens turismen stadig er i stor krise, så er efterspørgslen på forretningsrejser stigende. I Europa øger SAS antallet af flyvninger og tilføjer 18 ruter til  centrale europæiske markeder og hovedstæder, såsom ruter fra København til Paris, fra Stockholm til Frankfurt og fra Oslo til Bruxelles.

I slutningen af september planlægger SAS at genstarte den interkontinentale trafik til Asien og flyve fra København til Shanghai med en ugentlig frekvens, forudsat at SAS opnår myndighedernes godkendelse. Det betyder, at SAS i efteråret igen kan tilbyde flyvninger i hele netværket på alle de tre kontinenter, som SAS betjener. 

SAS øger også antallet af flyvninger til New York fra København med daglige afgange. Selskabet starter også flyvninger fra København til Washington med to ugentlige fly fra midten af september, ligesom de fortsætter med antallet af flyvninger til Chicago samt San Francisco.

Da der stadig er usikkerhed om restriktioner og ændringer i rejsevejledninger, giver SAS rejsende mulighed for at ændre en planlagt rejse / billet til en SAS Travel Voucher op til 16 dage før afgang for alle internationale rejser indtil 15. januar.


Posted

in

by