Rutetjek: Wizz Air er luftens pangfarver – og prisen en ren foræring

Af Per Heide
Flybranchen.dk korrespondent

De fleste kender Norwegian, Ryanair og easyJet. Det ungarske lavprisselskab Wizz Air er dog en lidt mere ukendt størrelse, men sådan bliver det nok ikke ved med at være. For Wizz Air er et selskab man skal holde øje med, og som snildt kan gå hen og blive en storspiller i europæisk luftfart.

Inden den omsiggribende pandemi var Wizz Air det lavprisselskab i Europa, som voksede hurtigst. Med sine knap 40 millioner passagerer i 2019 er selskabet nummer tre efter Ryanair og easyJet.

Wizz Air blev stiftet for 17 år siden i Ungarn, og placeringen i det tidligere Østeuropa giver selskabet alle muligheder for at udnytte Centraleuropas lave lønninger til at minimere driftsomkostningerne.

700 kroner tur-retur

Det var da også prisen, som var den udløsende faktor for bestillingen af denne billet: Blot 700 danske kroner for en returrejse direkte fra København til Larnaca i midten af juli.

Det er en decideret uhørt pris i hvad der normalt – præ-corona – ville være den absolutte højsæson.

Så det var bare om at hakke til. Den angivne pris var godt nok uden bagage, men det er jo efterhånden blevet standard i flybranchen. Inklusive i Wizz Airs billetpriser er blot en lille taske som håndbagage.

I skrivende stund tilbyder Wizz Air danske rejsende syv destinationer fra København, bl.a. til Sofia, Skopje og St. Petersborg, samt hele 12 ruter fra Billund, bl.a. Wien, Krakow og Vilnius. Hvor danske rejsende tidligere skulle mellemlande for at nå frem til spændende byer som Sofia, Lviv og Skopje, så kan disse byer nu nås på en direkte flyvning fra Billund eller København med Wizz Air – og tilmed til overkommelige priser.

Ombord på Wizz Air flyet fra København til Larnaca (foto: Per Heide)

Betal eller du ender på et tilfældigt sæde

Check-in til Wizz Air flyet til Larnaca foregår uden problemer via selskabets app 24 timer før afrejse. Har du ikke betalt for et sæde, så vælger systemet en tilfældigt siddeplads på flyet. Er du ikke tilfreds, så må du hoste op med lidt ekstra mønter.

Det mest bøvlede ved rejsen til Cypern var faktisk det såkaldte “Flight Pass”, som man skal ansøge om, inden afrejse til Larnaca. Der kan – og dette er især noget rod – tidligst ansøges 24 timer før afrejse, hvilket er en anelse absurd i og med det blot er en tro-og-love erklæring, hvor du lover ikke at være smittet med corona.

Det er en klart den mest detaljerede og bureaukratiske onlineformular, som jeg har udfyldt siden jeg søgte et 10-års visum til USA. Alt dette bøvl havde Wizz Air naturligvis ingen aktie i, blot skal det nævnes som serviceinfo for de, som rejser til Cypern her under pandemien.

Lufthavnen er en spøgelsesby

Udover selve flyveturen med Wizz Air, så var det naturligvis også interessant at se, hvordan lufthavnen tager sig ud under corona’en. Og det er ingen underdrivelse at sige, at Københavns Lufthavn mindede om en spøgelsesby.

Alle er iført de obligatoriske mundbind, og lufthavnen var blot en skygge af sig selv med ét enkelt spor åbent i security og lukkede butiksfacader overalt.

Wizz Air afgangen til Cypern denne aften var forsinket med 1½ time. Så afgangstiden blev udskudt fra kl. 22 til 23.30, men da jeg via e-mails tidligere på aftenen var blevet advaret om forsinkelsen, kunne jeg heldigvis udskyde min ankomst til lufthavnen tilsvarende.

Afrejse foregår fra lufthavnens C-finger – Non-Schengen området – og selvom Cypern er medlem af EU, så er de ikke medlem af Schengen endnu. Så alle Larnaca-rejsende skulle lige et smut igennem paskontrollen på vej til gaten.

Boarding startede allerede én time før afgang, da de førnævnte ‘flight passes’ også skulle checkes af personalet ved gaten – udover den obligatoriske gennemgang af pas og boardingkort.

På forhånd var jeg lidt spændt på selskabets bagagekontrol, for visse lavprisselskaber – især Ryanair – er meget nøjeregnende med, at den medbragte taske ikke overskrider den angivne størrelse eller vægt. Andre ikke er helt så firkantede.

Wizz Air var denne aften i den sidste kategori. Det ungarske lavprisselskab skal roses for ikke at stille sig på bagbenene over min taske, som muligvis var ”på vippen”. Der var ingen som helst problemer hverken på ud- eller hjemrejse.

Luftens pangfarver

Personalet tjekker, at alle passagerer har spændt sikkerhedsbæltet inden afgang (foto: Per Heide)

Wizz Air markedsfører sig med nogle meget iøjnefaldende pangfarver. Vi taler blå og en slags mørk lyserød, og disse farver går igen ombord på selskabets Airbus 320-fly med plads til 180 passagerer.

Det mandlige kabinepersonale er iført blå skjorter, det kvindelige i lyserødt, og enkelte i en mere neutral sort. Selve kabinen er lidt som at træde ind i 1970´erne, for alle sæder er af brunt læder, hvilket alt efter smag og behag enten er cool og retro – eller kikset og bedaget.

Sædets bredde og afstand til stolen foran er dog fin, og mine knæ går lige netop ikke imod sædet foran, og jeg er 1,87 meter høj. Komforten er fin, og stolen er ikke lige så hård, som man kan opleve det hos visse andre flyselskaber. Her er desværre intet USB-stik i sædet, og dermed ingen mulighed for at få opladt mobil eller tablet undervejs på flyveturen.

Wizz Air flyet er indrettet med en brun læderstue, der sender tankerne i retningen af 1970’erne (foto: Per Heide)
Benpladsen er ikke overdådig – der er lige præcis plads til knæene (foto: Per Heide)

På trods af den retro-agtige kabine, så er det rart at se, at Wizz Air ikke har plastret det hele til med reklamer og underlige budskaber. Det ser man hos andre lavprisselskab, og det giver altid et mere rodet udtryk og ”støjer” for øjet, så det er rart at slippe for.

Der er intet i stolelommen udover den obligatoriske info om hvor flyets nødudgange befinder sig – både inflight magasin og menukort er væk for at minimere smitterisikoen ombord. Alle sidder med mundbind på, og lad mig i den forbindelse give denne erfaring videre: Køb et lidt dyrere mundbind, for de billige fra 7-Eleven bliver lynhurtigt irriterende at have på, fordi de billige elastikker sidder ukomfortabelt bag ørerne.

Turen er sat til at vare små fire timer. Undervejs kommer kabinepersonalet gennem kabinen to gange med salgsvognen, og selvom der grundet corona ikke serveres alkohol ombord, så er der et fint udvalg af diverse drikkevarer og snacks. 55 danske kroner for en sandwich, en sodavand og et stykke chokolade kan ikke siges at være dyrt i sammenligning med konkurrenterne.

For 55 kroner får du en San Pellegrino appelsinvand, en salami-sandwich og en KitKat chokolade (foto: Per Heide)

Efter små fire timers behagelig flyvning lander vi i Larnaca, og konklusionen efter at have prøvet produktet er klar: Plusserne er klart i overtal.

  • 700 kr. for en direkte, tur/retur billet på næsten 4 timer i juli er simpelt hen en foræring. Til den pris er det lige før man havde accepteret en plads i lastrummet.
  • De fleksible bagageregler trækker også op – dejligt selskabet ikke har så firkantede bagagerestriktioner, så det er reelt muligt at “travel light” med Wizz Air. Til en fire dages strandferie kunne jeg have al min bagage med i en lille rygsæk ombord.
  • Minusser var, at kabinen er 70’er-kedelig i farverne, alle services såsom sædevalg, mad og bagage koster ekstra, og der er ikke mulighed for at oplade sin tlf ombord (intet USB stik).
  • Et yderligere minus kan være – alt efter temperament – at mange af Wizz Airs afgange ankommer sent til destinationen. Jeg landede f.eks. først kl. 4 om natten lokal tid på Cypern, så er man ikke til natteflyvninger kan dette tale imod.

Alt i alt var Wizz Air en fin oplevelse – især pris målt mod kvalitet. Der går derfor næppe lang tid, før jeg igen er at finde ombord på et af de pangfarvede fly.

Disse anmeldelser bliver tit læst