Delta bliver kaldt ‘Amerikas bedste flyselskab’. Men da amerikanske flyselskaber har ry for at være en middelmådig flok – og ‘miles away’ fra de bedste i verden – så skal der måske ikke meget til. Så hvordan er turen over Atlanten med Delta Air Lines? Her er min ærlige vurdering.

Af Kenneth Karskov

Det er mandag i uge 7, hvilket vil sige vinterferie for mange danskere. Vi er på vej til New York via Paris. 

Det lange stræk over Atlanten er med Delta Air Lines, som jeg på forunderlig vis aldrig har fløjet med. Hvilket er lidt af en bedrift, for Delta er verdens næststørste flyselskab. I 2019 – året før coronaen – rejste 200 mio. passagerer med Delta. Det er vilde tal.

Delta er en af de såkaldte ‘Big 3’ i amerikansk luftfart sammen med United Airlines og American Airlines. Selskabet er med til at sætte standarden for luftfarten i USA, og dermed bliver bliver det både en ny, spændende og perspektivrig oplevelse, det her. Jeg glæder mig!

[toc]

Strejkeramt lufthavn

Det er mandag morgen i Københavns Lufthavn og blandt passagererne hersker en nervøs stemning. For i weekenden har SAS Ground Handling strejket og sendt flypassagerer afsted på ferie uden deres kufferter.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse skabte kaos i lufthavnen og ramte SAS samt 20 andre flyselskaber. Det gav mange sure miner fra rejsende, så alle i lufthavnen er spændt på hvordan mandagen skal gå. 

For hvem ved egentlig, hvilket handlingselskab som slæber kufferten ud til flyet? Så man spekulerer på, om man også selv kan blive ramt af balladen, selvom denne tur er med en kombination af Air France og Delta.

Kom i GOD tid

Køerne er lange og folk står og slanger sig foran check-in skrankerne i Københavns Lufthavns Terminal 2. Det er nemlig blevet en langsommelig affære at aflevere sin kuffert og få udleveret sit boardingkort her på bagkant af pandemien.

Synderen er det store, grundige dokumenttjek, som presser check-in personalet til det yderste. Særligt slemt er det hos de store netværksselskaber som Lufthansa gruppen eller Air France KLM, hvor folk flyver til alle mulige forskellige destinationer på kloden.

Personalet skal tjekke samtlige dokumenter for alle rejsende, og matche det op mod landenes forskellige krav. Nogle lande forlanger en PCR-test, andre blot en kviktest (det gælder bl.a. USA), så er der steder med vaccinationskrav, i enkelte lande er børn fritaget for det hele og så fremdeles.

Det er svært for de rejsende at finde hoved og hale i, og bestemt også for flyselskabernes personale. Og det er de rejsendes ansvar at have sat sig ind i sagerne og have de relevante papirer parat – og flyselskabets ansvar at checke dem, for ellers vanker der bøder.

Du skal til skranken

Det hele var jo nemmere, hvis man kunne tjekke ind online. Pandemien har dog taget toppen af fordelene ved at bruge app’en eller hjemmesiden. Du kan kun få dit boardingkort, hvis du møder op i skranken i lufthavnen.

Går turen til USA skal have du følgende papirer klar – og de bliver tjekket i lufthavnen førend personalet stanger dig et papkort med sædenummer på. 

• En negativ test fra senest dagen før afrejse (PCR eller kviktest – der er frit valg til USA)
• Vaccinationsbevis (dvs. coronapas)
• ESTA eller visum
• Pas

Disse regler gælder februar 2022, og de kan være lavet om, når du læser dette. Se de gældende regler for rejser til USA på hjemmesiden for den danske ambassade i Washington: usa.um.dk

Air France KLM har faktisk en service, hvor du kan uploade alle dokumenterne hjemmefra, så processen bliver nemmere i lufthavnen. Det er en virkelig god idé, men det virker ikke i vores tilfælde, fordi rejsen over Atlanten er med Delta. Øv bøv. Så det er ind i køen og væbne sig med tålmodighed. 

Check-in tager 1 time

Derfor kommer man i god tid. Det lyder helt skørt at skulle være i lufthavnen 2,5-3 timer før afgang, særligt en afgang fra København, som plejer at være effektiv.

Men fra jeg træder ind i terminal 2, stiller mig i kø til check-in, får tjekket mine papirer, afleveret bagagen, går op til sikkerhedskontrollen og kommer ud på den anden side i den tax-free shop, er der gået en time.

Og køen bag mig blev bare længere og længere. Så for andre passagerer har det taget endnu længere at komme igennem.

Betal for bagagen

Men lad os lige hoppe et skridt tilbage i processen. Billetterne til USA med Delta er købt som “Light fares”, hvilket vil sige uden bagage. Jeg synes som udgangspunkt, at det er et vanvittigt produkt at have på hylderne hos flyselskabet, hvor alle skal have en form for bagage med på en tur til USA.

Men sådan er trenden i flybranchen, og det får billetten til at se billig ud, og så betaler folk efterfølgelnde for bagagen alligevel.

Mit sølvkort hos Flying Blue – som er navnet på Air France KLMs bonusprogram – giver mig en gratis kuffert – selv på de her billige billetter. Så jeg betaler for en ekstra kuffert til 372,- danske kroner, og så er vi faktisk dækket godt ind alle fire. To voksne og to børn i to store kufferter fungerer for os.

Den her løsning er er markant billigere end at købe fire flybilletter inklusive bagage. Fordi det ville have kostet 3.000,- kroner ekstra, da man ikke ikke købe én med bagage og tre uden. Alle fire billetter skal være samme billetklasse.

Så det er fire billetter med bagage eller fire billetter uden bagage. En ekstra kuffert koster 372,- hver vej. Du kan selv lave regnestykket.

Gratis håndbagage

Men vi kunne have gjort det endnu billigere. “Har I noget håndbagage, så vil vi gerne tjekke det ind for jer. Det gør vi gratis idag”, siger den i øvrigt effektive medarbejder i skranken.

Flyet fra København til Paris er smækfyldt, så de vil gerne rydde lidt op i håndbagagen. Forståeligt. Men vi jo netop ikke en overflod håndbagage, da vi hjemmefra betalte for en kuffert til at tjekke ind på flyet.

Sådan er det, og tilbudet er nu fint nok. Det giver et forvarsel om tilstandene ombord på Air France flyet til Paris som afgår fra gate A12.

Afgang til Paris

Maskinen til Paris er en Airbus A320. En arbejdshest med blå lædersæder og nakkestøtter, der rent faktisk kan justeres. Det er rart og det samme er strømstikkene i armlænene.

Folk bokser med al håndbagagen ved ombordstigning, for her for lidt plads til alle de rullekufferter folk gerne vil have med. Men da de først er ombord, er det en decideret stille tur.

Undervejs på turen til Paris ruller Air France personalet ned igennem kabinen med servicevognen. De serverer gratis kaffe/the og vand samt en småkage i form af en “Grande Gallette Bretonne”. I dagens verden er det jo en lille luksus, for de fleste andre selskaber tager penge for både kaffe, the og småkager ombord. 

Der er faktisk en fordel mere ved det her lille afbræk i flyveturen. Du må nemlig tage mundbindet af, mens du nyder det. Hvilket er rart efter at have haft mundbindet på fra det sekund, vi trådte ind ad døren i Københavns Lufthavn, og dermed er det blevet til nogle timer allerede.

Transit i Paris Charles de Gaulle 

Det her er en kontroversiel holdning, men her kommer den: Jeg elsker Charles de Gaulle lufthavnen i Paris.

Jeg synes “CDG” er skøn. Den parisiske storlufthavn kræver noget at sine rejsende. Det er aldrig helt simpelt at skifte fly her og konstruktionen er forvirrende, men der er noget storhed over den. Herfra afgår der fly til steder på jorden, jeg knap kan placere på et kort. Det kan jeg godt lide.

Men som nævnt, den kræver noget af sine rejsende. Så jeg går forkert. 

Helt seriøst, selv mere end 30 års rejseerfaring forslår ikke, når det kommer til Europas mest berygtede lufthavn. Jeg går simpelthen den forkerte vej.

Lys og lækker terminal

Men franskmændene ved godt, at Charles de Gaulle er svær at gennemskue. Så der er flere kontrolposter undervejs og her scanner personalet dit boardingkort for at vise dig rette vej. Eller i mit tilfælde den modsatte vej, nemlig til Terminal 2E og Gate K35. 

Skærmene angiver at det tager ca. 20 minutter at gå til Terminal 2E. Og det passer altså ret præcist. Blandt andet fordi der er en paskontrol undervejs, hvor en kø har samlet sig.

I Terminal 2E er der lyst og lækkert. Her er både dyre franske mærkevarebutikkerne samt lidt madsteder og en kiosk. En Pret A Manger sandwichbutik samt et bagerudsalg er nogle af mulighederne.

Så jeg tager en kaffe, inden der er afgang til New York kl. 13:30 med Delta Air Lines DL 249 til JFK. Flyet holder klar udenfor vinduet.

Lang forsinkelse

Men flyet til New York er forsinket. Først fra 13:30 til det lidt underlige tidspunkt 14:16. Som så bliver til til kl. 15:30.

Forsinkelsen giver god tid til det næste punkt på programmet, nemlig et “Security Check” med de obligatoriske spørgsmål om hvorfor man rejser til USA, om man har pakket bagagen selv og om man rejser på ESTA eller et visum.  

Dernæst går man videre til et “Health Credentials Check”. Her skal Delta personalet gennemgå dine covid dokumenter i form af test og vaccinepas. Man skal så udfylde et dokument, som skal underskrives, og først da er man godkendt til boarding.

Hvis boarding altså starter på et tidspunkt…

Ombord på Delta DL249

Flyet der skal få os til New York er Delta DL249 fra november 2015. Men der noget mekanisk, som driller, og teknikerne er på sagen. 

Personalet holder os løbende opdateret, og da en medarbejder endelig kan gå på anlægget og sige, at der er gode nyheder, fordi teknikkerne har løst problemet, så bryder klapsalverne ud. Bogstaveligt talt. 

Så vi hopper ombord på Delta-flyet til New York. Der er mange tomme sæder, så mange passagerer har et ledigt sæde ved siden af sig. Det er jo altid rart.

En fransk skoleklasse er også med ombord. De snakker lystigt, for nu at sige det pænt. Humøret er højt, og de glæder sig tydeligvis til turen. Men de formår også at trykke på de helt forkerte knapper hos personalet. Og det allerede INDEN flyet overhovedet er kommet i luften.

Maskekrav – og de mener det!

For der er maskekrav på amerikanske fly. Og de tager det seriøst. For Det kan godt være, at vi har smidt maskerne i Danmark, men i resten af verden er der stadig et ønske om, at man beskytter hinanden med masker.

Så det varer ikke længe inden den franske skoleklasse får en reprimande for ikke at have maskerne ordentligt på. For den hænger om hagen, er røget under næsen eller helt væk. Og det går ikke ifølge Delta-personalet.

Den hårde kurs kræver måske lidt kontekst. Der findes på internettet en rækker videoer fra USA med folk, som nægter at have masker på. Det har givet diskussion, bortvisninger og sågar slåskampe på fly. I USA er for og imod masker en ophedet diskussion.

Så den franske skoleklasse får en advarsel mere. Og en til. Til sidst kommer der et ordentligt brød ned og siger noget strengt på fransk til dem. Så peger han med mod flyets forreste dør, hvilket afgør sagen.

Alle de franske elever er nu pænt iført maskerne og sidder stille for en stund. Pointen i historien er, at Delta er strikse med maskerne. 

Sådan er Deltas Economy Class

Flyet er et Airbus A330, så indretningen på Deltas Economy Class er som hos de fleste andre selskaber med denne flytype i flåden. Du sidder 2-4-2 på økonomiklassen – og det har jeg altid godt kunnet lide.

Af en flere grunde, men særligt én: Du er aldrig mere end et sæde fra midtergangen.

Uanset hvor du bliver placeret på flyet, så er der kun en person du skal bede rejse sig for at du kan komme ud. Hvis man sidder inderst ved vinduet i en 3-rækker, så er det meget postyr for at komme ud.

Benpladsen er standard, men helt fin. Der er et USB-stik i alle skærme og faktisk også et rigtigt strømstik ved hvert andet sæde. Så altså en stikkontakt til f.eks. en computer. Skærmen er fyldt med et solidt udvalg af film, serier og spil skal nok få tiden til at gå.

Deltas wifi koster fra 47 kroner

Wifi er der også på flyet. Det koster dog, og prisen er 6,95 amerikanske dollar (ca. 47 danske kroner) for en time eller 21,95 dollar (ca. 147 danske kroner) for hele flyveturen.

Jeg springer over og nyder at være koblet af nettet i nogle timer. I stedet starter jeg en film i stedet med titlen “Why Did I Get Married”. Det var en dum disposition, for det er en skodfilm, men det bliver jeg jo først rigtig klar over om et timer, desværre.

Personalet omdeler flyverbriller og ørepropper. Hvilket er god stil, i øvrigt, og noget som visse andre flyselskaber for længst har sparet væk.

Folk finder deres pladser og kabinen falder langsomt til ro. Lad os så komme afsted til New York!

En-de-lig i luften

Paris er indhyldet i gråvejr, da Delta Air Lines flight DL249 forlader gaten og kører over mod startbanen. Motorerne sætter i gang. Flyet bevæger sig hurtigere og hurtigere og til sidst slipper vi jorden.

Farvel overskyede Paris. Nu går det mod USA. Og over skyerne er himlen altid blå. 

Med flyet vel i luften begynder personalet at komme på banen. Første kontakt med servicen ombord er et bizart sæt bestående af en desinficerende klud til hænderne, en flaske vand samt et sæt træbestik. 

Det er en af de mere bizarre former for velkomst jeg har fået på et fly. Men hurtigt begynder der at dufte af mad, så mon ikke tanken er, at når vi nu er 2,5 time forsinket fra Paris, så skal maden på bordet i en fart. 

“Beef or pasta”

Og ganske rigtigt. Vi skal spise. “Beef or Pasta” lyder spørgsmålet. Der er to valgmuligheder til denne sene frokost, men der er ikke megen hjælp at hente til svaret. 

Jeg satser og siger “Beef”. 

Delta praktiserer ikke den klassiske tilgang til flymad, hvor hele måltidet er placeret på en bakke, som personalet river ud af en vogn og smider på bordet foran dig. Nej, det her er lidt mere manuelt.

Frokost på flyet 

I stedet samler besætningsmedlemmet en anretning til hver enkelt passager. Møjsommeligt tager hun et blåt bræt frem, placerer en salat, så mit valg af hovedret og til sidst en “salted caramel” is på brættet.

Og stiller det derefter på mit bord. Det er faktisk en fin måde at gøre det på.

Måltidet er til gengæld pakket ind som var det en julegave. Der mangler blot et rødt bånd. Låg på salaten, sølvpapir over den varme ret. Bestikket er lavet af træ, som er pakket i en papirspose. I teorien betyder det at maden er skærmet mod bakterier og vira.

Træbestik med papsmag

Lige bagved går hendes kollega med drinksvognen. Jeg er i humør til en kold øl, og han giver mig straks tre valgmuligheder. Og hey, vi er på vej til USA, så selvfølgelig skal det være en Miller Lite. Og den er iskold. 

Jeg hoppede jo på oksekødet. Det smager fint. Kødet har simret længe og er dejligt mørt. Med lidt sovs og kartoffelmos er det faktisk en helt igennem fin omgang flymad.

Det andet alternativ er pasta, og den ser lidt kedelig ud.

Træbestikket bliver jeg dog aldrig venner med. Det efterlader smagen af pap, i munden når man spiser med det. Jeg anerkender selvfølgelig signalværdien i at have skrottet plastbestikket.

Efter lidt tid samler personalet alle bakker og affald sammen, og så er det ellers bare at læne sig tilbage og få de næste syv timer til at passerer inden der er ankomst i New York. 

Delta har fri bar hele vejen

Delta Air Lines har fri bar og gratis snacks under hele flyrejsen. På intet tidspunkt skal du have pungen op af lommen. Alt er inkluderet i billettens pris.

Jeg er oppe for at hente en Gin Tonic undervejs. Gratis. Min øl til maden er gratis. Snacks er gratis.

Snacksene er små Madeleine kager, Biscoffs (en slags amerikansk udgave af Bastogne kiksen) samt crackers med ost, hvis man trænger til lidt at tygge i. 

Det her er helt normalt på mange flyselskaber. Men det er mere end fx SAS tilbyder på flyrejser til USA, for hos det fællesskandinaviske flyselskab opkræver de penge for snacks, øl, vin og sodavand udenfor måltiderne.  

Lang flyvetur via Paris

Det er til gengæld altid en lang tur over Atlanten, når man flyver i dagtimerne. Jeg har det som om tiden går uendeligt langsomt. En film, lidt mad, en lur, lidt arbejde og der er STADIG flere timer til landing. 

En to timers flyvetur til Paris, så fire timers ventetid i Paris og til sidst 8,5 til på flyet til New York begynder altså at slide lidt på det gode humør til sidst. Det kan faktisk også mærkes på dele af personalet, som også begynder at udvise træthedstegn, hvilket jo er fair nok. 

Men de har ikke fri endnu, for der er mere mad på vej. Med halvanden time til landing i New York JFK kommer madvognen rundt igen. Delta serverer en hurtig snack inden ankomst til USA.

Lun snack inden landing

“Vegetarian or chicken”, lyder spørgsmålet denne gang. En passager får forklaret, at der er tale om en wrap, men på æsken står der “Pizza Twist”.

Det er tale om et lunt pizzabrød. Kyllingen er smurt i barbecue-sauce, og man skal nok være begejstret for BBQ-smagen for rigtigt at finde glæde i serveringen.

Nogle vil mene, at det er en passende velkomst til BBQ-saucens hjemland, USA, og jeg må indrømme at det glider fint ned. Med endnu en øl.

“Du drak Miller Lite sidst?”

Lily O’Briens chokolademousse er decideret fremragende. Den er luftig og lækker og med en god smag af chokolade. Igen er det træbestikket, som lige tager toppen af glæden, men jeg må lære at leve med det.

Det er jo nok utænkeligt at det gode gamle metalbestik kommer tilbage på Economy Class.

Drinksvognen kommer rullende lige bagefter. Jeg beder om en øl – igen – og det overraskende svar er: “Sågerne! Du drak en Miller Lite, ikk’?”

Sindsygt nok. Der er tre forskellige øl i sortimentet. Hundredevis af passagerer ombord. Det er altså stærkt husket, hvad manden på række 48 drikker. “Du vil blive overrasket over hvad man kan huske efter sådan en tur her”, siger han grinende.

Aftenlanding I New York

Flyet lander en-de-lig i New York, men så er der ingen gate at parkere ved i lufthavnen. Det koster en halv time ekstra. Og den er hård nu, fordi man mentalt var landet og halvt inde i terminalen. Øv.

Så vi er ved gaten kl. 19:35. Vi skulle have været her kl. 16:05. Altså en tre-en-halv times forsinkelse. Av for den. (Og i parentes bemærket er alene forsinkelsen længere end den samlede flyvetid, da jeg rejste mellem USA og Europa med Concorde i 2003, hvilket er ret vildt at tænke på).

Så det er blevet aften i New York i stedet for sen eftermiddag. Og ovenpå forsinkelsen og den lille omvej via Paris, kommer nu den lange ventetid på at komme igennem paskontrollen. Der er på det her tidspunkt ikke mange fly i New York, men alligevel tager det laaaaang tid, førend man bliver sluppet fri i USA.

Konklusion: Delta er bedre end SAS

I alt blev det til 8 timer og 24 minutters flyvning med Delta. Ser vi bort fra forsinkelsen, så var produktet over gennemsnittet. Det var faktisk “godt”.

Fin mad, fri bar, god underholdning og glimrende sæder med hæderlig benplads. Servicen varierede mellem enorm opmærksom – som manden med øllene – og så en mellemfornøjet mor, der synes du burde flytte hjemmefra. Der var lidt fra begge verdener i Delta uniformerne i dag.

Så konklusionen er, at det bestemt er fortjent, at Delta går som “bedste flyselskab i USA”. Delta er stadig en hel stjerne under Qatar og Emirates (men dem ville du aldrig flyve med til USA), men til gengæld også en hel stjerne over SAS, som mange danskere vælger, når turen går til USA.

Så det her er nok så godt som det kan blive i 2022 på en flyvning tværs over Atlanten.