Norwegian Boeing 737 (foto: Norwegian / Creative Commons navngivelse)

Norwegian får nyt logo: Se det her!

Norwegian får nyt logo og ny visuel profil. Det er første gang, der bliver pillet ved logoet, som har været det samme siden selskabets start i 2002.

Af Kenneth Karskov

”Norwegians logo og brand er både meget velkendt og værdsat, og det er vi meget stolte af,” siger Christoffer Sundby, Executive Vice President for marketing og kundeservice i Norwegian.

Det er en af den slags sætninger, hvor man instinktivt ved, at der kommer et “men”.

“Selv om vi nu fornyer os, lover vi, at vores kunder fortsat vil genkende os. Efter mere end 20 år er en modernisering på sin plads”, forklarer han.

Sådan vil Norwegian se ud i fremtiden

Norwegian har som mål at blive Europas mest elskede og pålidelige flyselskab.

Så når det norske flyselskab nu ændre på det logo, de har brugt siden opstarten i 2002, er det for at tilpasse den visuelle profil til nutidens krav for marketing.

”Vores nye visuelle identitet har en rigere farvepalette, et nyt typografisk udtryk og en ny billedstil samt et mere fleksibelt layoutsystem. Vi glæder os til at vise det frem, både internt og eksternt,” siger Camilla Aspen, kreativ direktør hos Norwegian.

Gammelt og nyt kommer til at ses side om side i en periode. I begyndelsen af marts vil den nye visuelle profil og det nye logo for første gang være synligt.

”Udrulningen vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Vi starter med de digitale kanaler og opdaterer derefter gradvist. På kontorer, i lufthavne og i selve flyene”, forklarer Camilla Aspen.

Norwegian logo
Billede: Her er det! Norwegians nye logo ser således ud. Velkendt og samtidig nyt

Posted

in

by

Tags: