Singapore Airlines Premium Economy kabine (Foto: Singapore Airlines)

Singapore forbedrer Premium Economy

Singapore Airlines løfter sløret for forbedringer af Premium Economy Class. Det inkluderer en bedre madoplevelse i luften.

Af Kenneth Karskov

Singapore Airlines giver selskabets Premium Economy Class et løft. Rejseklassen, som placerer sig midt mellem almindelig Economy Class og Business Class, får en bedre madoplevelse samt et nyt amenity kit.

Den nye premium-oplevelse kan opleves på Singapore Airlines flyvninger mellem København og Singapore fra den 31. marts 2024.

Billede: Du får ekstra plads på Premium Economy (foto: Singapore Airlines)

Luksus til lavpris

”Vores Premium Economy Class har været populær blandt vores passagerer siden lanceringen i 2015″, siger Jagdish Bhojwani, General Manager for Singapore Airlines i Norden.

Singapore Airlines’ opgraderinger af Premium Economy Class er de første større ændringer siden lanceringen af mellemklassen for snart ni år siden.

“Vi stræber altid efter at forbedre og forny vores rejseoplevelse, og de nye forbedringer og produktnyheder i Premium Economy er resultatet af feedback og ønsker fra vores kunder,” forklarer Singapore-chefen.

Jeg havde fornøjelsen af at prøve Singapore Airlines Premium Economy på en kort tur kort efter lanceringen. Læs anmeldelsen her: Rutetjek: Singapore Airlines Premium Economy

Billede: Sådan her bliver maden præsenteret på Singapore Airlines’ Premium Economy Class (foto: Singapore Airlines)

Mere plads, mere luksus

Premium Economy giver mere plads til både ben, arme og albuer. Ekstra plads til knæene og større afstand til sidemanden er to af de markante fordele i forhold til økonomiklassen.

Sædet kan beskrives som et overdimensioneret Economy Class sæde, og dertil kommer en række elementer, som er taget fra Business Class.

Det er f.eks. et glas champagne til at starte rejsen. På Singapore Airlines er det et glas Charles de Cazanove Brut Tradition NV champagne.

Billede: Singapore Airlines serverer Champagne til passagererne på selskabet Premium Economy Class (foto: Singapore Airlines)

Menukort og nye retter

På samme måde får passagererne udleveret et indbundet menukort med et forbedret udvalg af mad, snacks og drikke.

Som en del af udvidelsen har Singapore Airlines udviklet 200 nye forretter, hovedretter og desserter, og flyselskabets vineksperter har udvidet vinkortet.

Alle måltider serveres på en ny, specialfremstillet serie af letvægtsporcelæn med et moderne look.

Lille toilettaske som souvenir

På flyrejser af syv timers varighed eller længere – f.eks. ruten fra København til Singapore – kan Premium Economy passagererne fremover bede om at få tildelt en lille toilettaske, et såkaldtt amenity kit.

Den lille taske er designet til Premium Economy i samarbejde med Out of the Woods. Amenity kittet er lavet af miljøvenligt (FSC)-certificeret materiale.

Den indeholder en sovemaske og et par slippers af genanvendt PET-materiale samt en læbepomade i bionedbrydelig emballage.

Andre toiletartikler, såsom tandbørstekit og creme, vil fortsat være tilgængelige på flyets toiletter.

Billede: Det nye amenity kit til Premium Economy passagererne hos Singapore Airlines (foto: Singapore Airlines)

Posted

in

by