Emirates sætter første retrofittede Boeing 777 ind på ruten fra Dubai til Genève. Den nye kabine giver flyene et ordentligt løft.
Af Kenneth KarskovDen 7. august landede den første Boeing 777 med Emirates spritnye signaturinteriør i Genève, hvor den fremover skal betjene ruten til Dubai.
Flyet er blevet nyindrettet hurtigere end forventet og er blandt andet udstyret med Emirates’ nye Premium Economy Class og Business Class.
Det har nemlig kun taget 37 dage at renovere den første Boeing 777. Flyet er nyindrettet med Emirates’ seneste kabinedesign fra snude til halefinne.
Den omfattende opgave er endda løst fire dage hurtigere end den officielt annoncerede tidsplan.
Se denne timelapse-video, hvor en af de første Emirates 777’ere bliver renoveret.
Ny Emirates-kabine
“Vores nyeste Business Class-kabine vil give kunderne en følelse af eksklusivitet og privatliv,” siger Sir Tim Clark, præsident for Emirates Airline.
“Vores populære Premium Economy Class, der vurderes som en af de bedste i branchen, er omhyggeligt designet for mere komfort,” fortsætter han.
Den Emirates Boeing 777, der nu indsættes i Genève, blev udtaget til renovering i begyndelsen af juli for at skabe plads til en ny Premium Economy-kabine bestående af 24 sæder arrangeret i tre rækker i en 2-4-2 opstilling.
Flyet har fået træpaneler i hele kabinen. De cremefarvede lædersæder på Premium Economy er 50 cm brede og og mulighed for at læne sædet 20 cm bagud. Det giver mere plads til at strække sig og slappe af.
Kæmpe opgradering
“Med flere Boeing 777’ere og A380’ere opgraderet til vores seneste generation af onboard-produkter, kan kunderne nu få de allerbedste oplevelser i luften ombord på begge flytyper,” fortæller Emirates-topchefen.
Fordi den nye Emirates 777 får også en forbedret Business Class. Fordi den nyværende kabine på Boeing 777 flyene er nemlig markant forskellig fra på Airbus A380’eren.
Så Emirates har taget designelementer fra selskabets ikoniske A380-oplevelse med bløde, cremefarvede lædersæder, lysere træpaneler og moderne teknologi og overført det til Boeing 777.
Business Class med 1-2-1 konfiguration
De 38 Business Class-sæder på de nyindrettede Boeing-fly er opstillet i en 1-2-1 konfiguration, så alle rejsende har direkte adgang til midtergangen.
Det ergonomiske sæde med en bredde på næsten 53 cm kan lænes bagud til en rummelig, helt flad seng på 2 meter.
Hvert sæde har desuden en personlig minibar, bord til at spise eller arbejde ved, flere stik til opladning af fx mobil og computer.
Hvert sæde har desuden en tablet, der bruges til at betjene sædets indstillinger samt Emirates entertainment-system, ice, der vises på sædets 23-tommers HD-skærm – en af flybranchens største.
Emirates Boeing 777 Business Class-kabinen er også udstyret med sin egen lille bar, hvor kunderne selv kan forsyne sig med snacks og forfriskninger under flyvningen.
Forbedret Economy Class
Den nye Economy Class-kabine har 256 sæder i en farvepalet af bløde grå og blå nuancer. De ergonomisk designede sæder inkluderer også læder nakkestøtter med fleksible sidepaneler, der også kan justeres lodret for optimal støtte.
Emirates vil i den kommende tid renovere yderligere 80 Boeing 777-fly som en del af en investering på over 3 milliarder amerikanske dollars.
Flyselskabet har øremærket 191 Boeing 777 og Airbus A380 fly til et fuldt “ansigtsløft”. Når projektet er afsluttet, vil Emirates have installeret 8.104 nye Premium Economy-sæder, 1.894 opdaterede First-Class-suiter, 11.182 opgraderede Business Class-sæder og 21.814 Economy Class-sæder.
Genève er første destination
Udover Genève vil luftfartsselskabet indsætte opgraderede Boeing 777’ere på ruten til og fra Zürich fra d. 1. oktober 2024. Det samme gælder på Dubai-Riyadh ruten, som ligeledes fra 1. oktober får Premium Economy og den nye Business Class.
Derefter er planen at Genève får sin anden daglige afgang med de nye fly fra d. 22. oktober, og fra 9. oktober får Bruxelles besøg af de nye kabiner seks gange om ugen.
Sådan ser planen ud for nuværende, og en efter en vil rutenetværket blive opdateret med de nye kabine. Der er dog ingen datoer endnu for, hvornår København får glæde af de gode nyheder.