Flyselskab: Air France
Klasse: Premium Voyageur
Rute: New York JFK – Paris Charles de Gaulle
Flytype: Boeing 777-300
Det starter godt. Jeg henvender mig ved Voyageur (Economy) check-in køen og spørger om check-in til Premium Voyageur. Det er lige omme på den anden side, får jeg at vide, sammen med Business og First Class. Første fordel er allerede tydelig. Med ét forsvinder køen og bliver erstattet overskud og smil, jeg får uddelt boardingkort hele vejen til København, og et priority tag ryger på min kuffert. På Premium Voyageur er lounge ikke inkluderet i billettens pris, men adgang kan købes for 50 USD eller 5000 miles, får jeg at vide. [caption id="" align="alignnone" width="800"]
Premium Voyageur check-in sammen med Business og First Class. Her er ingen kø![/caption]
Det vil altid være til diskussion om ikke Air France burde hæve billetprisen med 500 kroner og give lounge i begge ender af en Premium flyvning, men omvendt så forsvinder forskellen til Business Class – hvilket er skidt for flyselskabet – og en endnu højere billetpris vil få folk til at mene, at forskellen mellem almindelig økonomi og Premium er aaaalt for stor.
Så det er nok fint på denne måde: Betal hvis du har brug for lounge adgang.
Udenom køen
Da højtaleranlægget i JFK meddeler, at det er tid til boarding, kommer næste fordel: Med billet til Premium Voyageur stryger jeg udenom køen til almindelig Economy, og går ombord sammen med passagererne på Business og First. Så langt har vi altså at gøre med et produkt som er meget lig Business Class. Som nævnt er den eneste markante forskel på landjorden, at lounge ikke er inkluderet. Premium Voyageur kabinen på denne Boeing 777 rummer 28 sæder, men vi er kun 11 passagerer denne onsdag aften. Indretningen er smart med de cremefarvede stole med elegante blå sæder, og det virker mest af alt som et Business Class sæde, der er skrumpet. Det kan naturligvis ikke lægges fladt ned, men det er bygget ind i en fast skal, så der er ingen ballade med passageren foran, der smækker stolen ned midt i maden. Her er også god benplads, hvor de par ekstra tommer til knæene virkelig gør en forskel, og der er ligeledes og god plads i bredden. [caption id="" align="alignnone" width="5379"]
Sædet er indkapslet i en hård skal, så der er ingen gener, når passageren foran lægger sædet tilbage.[/caption]
40% mere plads
Ifølge Air France har jeg 40% mere plads på Premium Voyageur i forhold til almindelige Voyageur (Economy). Den ekstra plads kommer ved, at de har fjernet to sæder i hver række, så i stedet for 3-4-3 konfiguration som på Economy, så er her 2-4-2 (Business er til sammenligning 2-3-2). Sædet er 48 cm bredt og kan lægges 123 grader tilbage, her er 38 tommer benplads (97 cm) og armlænet er 10 cm bredt. Der er stik til computeren, der er læselampe og en 10,4 tommer stor skærm med tænd, sluk, start, stop og pause. Alle Premium Voyageur får også et “amenity kit” med sokker, flyvebriller, lotion, tandbørste, kam og skohorn – nøjagtig det samme kit, de udleverer på Business Class. Et gardin adskiller Premium fra resten af Economy, så der er reelt set tale om en mini-kabine, hvor larmen er minimeret og jeg ikke stirrer på et hav af mennesker, men kun på mine relativt få medpassagerer. Det er alt sammen med til at give en dejlig fornemmelse af ro heroppe.Mad som på Economy Class
Sammenligningen med Business Class ophører dog i det øjeblik serveringen starter. For hvor oplevelsen i lufthavnen er stort set identisk med Business Class og sædet er en slags mini-business, så er serveringen ren Economy. Air France har dog altid haft et godt Economy Class produkt, så det går fint an, at dele måltid med Economy Class passagererne. F.eks. omdeler Air France altid menukort og byder på et glas ægte fransk champagne til at starte turen på Economy. Det er godt stil, og på turen fra New York til Paris står den på ‘Acini di pepe’ salat (små pastakugler med fintsnittede grøntsager) med røget laks. Til hovedret kan jeg vælge mellem Beef Parmentier – groft hakket oksekød i kraftig sauce under et lag bagt kartoffelmos – eller Gemelli Pasta i tomatsauce med rødvin. Ost, banan-chokolade-kage og chokolade budding slutter måltidet af. Det er en fin bakke og et respektabelt måltid. [caption id="" align="alignnone" width="800"]
Hos Air France er maden på Premium Economy er den samme som på Economy Class[/caption]
Champagne, cognac og menukort
Udover selve maden, så er servicen – i betydningen tallerken, glas, bestik etc. – det næste punkt, hvor forskellen mellem Premium og Business bliver tydelig. Et glas Heidsieck Monopole Blue Top Champagne åbner festen, men det bliver serveret i plastkrus. Drikkevarerne er de samme som på økonomi, så valgmulighederne er ikke uendelige, men dog fint beskrevet i menukortet. Jeg får en flaske rødvin til maden og jeg beder om en cognac, og i løbet af ingen tid står begge dele på mit bord. Jeg prøver at se en film – med de støjreducerende hovedtelefoner (igen, samme som på Business) – men Ole Lukøje får hurtigt tag i mig og jeg sover de næste par timer. Et par enkelte gange undervejs vågner jeg for lige at finde ind til den gode soveposition, men ellers sover jeg uafbrudt til morgenmadsserveringen starter. Det er stadig “at sidde op og sove”, og dette er nok den helt store forskel op til Business.. [caption id="" align="alignnone" width="800"]
Sædet kan lægges i en vinkel på 123 grader, men du sidder stadig ret op og sover[/caption]
Morgenmaden er en ydmyg, lille bakke med en yoghurt naturel, et glas juice, en muffin og et krus the. Det er såmænd fint nok til at starte dagen, og jeg er alligevel ikke så vild med opvarmet omelet, som er den typiske flymorgenmad.
Vi får ikke lov til at stige ud, førend Business er gået fra borde. På samme måde bliver økonomiklasse passagererne også holdt tilbage indtil vi, Premium Voyageur passagererne, har forladt flyet.