Der er langt fra Danmark til Sydamerika. Det tager 14½ time fra Paris til Santiago de Chile. Her er hvad du skal vide, inden du kaster dig ud i det samme.

Af Kenneth Karskov

Det er en marathon flyvning, der venter mig. Først to timer til Paris, så tre timers ventetid i Charles de Gaulle lufthavnen og til sidst 14½ timer til Chile. 

Pyh, det er lang tid i et Economy Class flysæde.

Men forude venter et eventyr af en anden verden. Og så må jeg jo få det bedste ud af det. 

Fra København til Paris

Første del af turen går fra København til Paris. Det er en flyvning som flyvninger indenfor Europa er flest. 

Det er positivt ment. Der sker ikke det store undervejs. Turen er “uneventful”, som man ville sige på engelsk. Og dermed præcis, som den slags korte flyvninger helst skal være. 

Over højttalerne giver cockpittet lyd fra sig. “One hour and 40 minutes flying time,” lyder med en umiskendelig fransk accent.

Og så bliver der tilføjet en vigtigt oplysning mere, nemlig: “Good flying conditions.” Vi kan forvente en rolig tur til den franske hovedstad. 

Air France AF 1041 til Paris forlader København kl. 17:55 en lørdag aften i november.

Bemærkelsesværdig service til Paris

Maskinen er en Airbus A321, og jeg sidder på 15D, som er et gangsæde nogenlunde i midten af maskinen. Der er helt op til række 37 på denne flyver. 

Der er USB stik i armlænet på Air France Airbus A321 flyet. Det er altid kærkomment med strøm til mobilen. 

Det mest bemærkelsesværdige ved turen er, at Air France stadig serverer gratis snacks på flyet. 

“Skal vi slet ikke betale?,” udbryder kvinden på rækken bagved. 

Hendes undren er helt på plads, for der er kun en lille håndfuld selskaber, som stadig er generøse med forplejningen. De fleste flyselskaber kræver kontant betaling for kaffe, vand og vin. 

Gratis snack og fri bar hos Air France til Paris

Hos Air France er der både varme og kolde drikke, selv øl og vin er gratis. Altså god gammeldags fri bar. Det synes jeg er skønt.

Billede: Skærmprint fra Air Frances hjemmeside, airfrance.dk

Rygtet vil vide at både KLM og Air France vil fjerne den gratis forplejning i løbet af 2025. Indtil videre gælder følgende for en flyvning med Air France fra København til Paris:

“Du vil få serveret en lækker snack, en frisk sandwich eller et varmt måltid afhængigt af flyvningens længde og afgangstid.”

Det jeg får serveret er en sandwich med emmentaler. Den anden valgmulighed er en skinke sandwich.

Efter mindre end to timer lander flyet i Paris. Første del af turen er vel overstået, og nu er der tre timers ventetid til næste afgang. 

Jeg skal vente til klokken 23:20, hvor Air France AF406 afgår fra Paris med kurs mod Sydamerika og Santiago de Chile.

14 timer til Chile på Economy Class

Der er afgang fra gate K55 i Terminal 2E i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris. 

Mange elsker at hade denne enorme lufthavn. Jeg synes den er langt bedre end sit rygte. 

Terminal 2E er faktisk et fint sted at opholde sig i et par timer med mærkevarebutikker, spisesteder og masser af siddepladser.

Jeg dribler i loungen takket være mit Flying Blue guldkort. Her er der kolde og varme retter og fri bar.

Og mange mennesker, for der er aftenafgange til bl.a. Beijing i Kina, Dubai i Emiraterne samt Santiago i Chile i denne del af lufthavnen.

Tiden går og før jeg ved af det, står jeg i fingeren til flyet til Chiles hovedstad. Mentalt forberedt på en marathon af en flyrejse.

Marathon flyrejse: 14 timer på Economy

Turen fra Paris CDG til Santiago de Chile SCL er sat til at vare 14 timer og 30 minutter. Av, det er en lang flyvning.

Jeg er god til at sove på fly, så det er min trøst. At jeg er naturligt træt, når jeg sætter mig ombord. Så jeg regner med at få sovet et par timer undervejs, og så går turen lidt hurtigere. 

Jeg har betalt for at sidde på allerforreste række i Economy Class kabinen. Disse sæder koster ekstra, men jeg hoster gerne op med kr. 388,- for at sidde her.

Fordi her er der ingen, som læner sit sæde tilbage. Og jeg har plads til at hive computeren frem og få skrevet lidt – disse linjer blandt andet.

Så det er det hele værd. Til gengæld er sæderne på denne række lidt smallere end på resten af flyet, fordi armlænet er fastmonteret og rummer det lille bord.

Skærmen kommer også ud på en arm og hænger i luften – netop fordi der ikke er et sæde foran til den slags.  

Mad ombord på Air France

Undervejs bliver der serveret et måltid, og inde på flyselskabets hjemmeside er menuen præsenteret. Beskrivelsen af måltiden lyder således:

“Et glas champagne at begynde med? På menuen er der en forret og en varm ret, fulgt af ost og dessert. Få en drink efter eget valg med dit måltid, inklusive en af vores nøje udvalgte vine. Og som afslutning måske en kop kaffe, te eller en likør?”

Ikke dårligt, vel?

Lad os gennemgå elementerne på menuen i dag:

Forret: Tabbouleh-style bulgur wheat

Hovedret: Chicken blanquette and rice

• eller – 

Gnocchetti pasta with three-cheese sauce

Dessert: Chocolate and hazelnut fondant

Ost: Camembert, Butter, Plain bread

Der ser sådan her ud. Bagefter får jeg en kop kaffe og en cognac – alt sammen på husets regning. 

Til sammenligning ville både SAS og Finnair hive dankortmaskinen frem på dette tidspunkt og bede om betaling for en avec. 

En lur over Atlanten

Jeg ser Inderst Inde 2 på den lille skærm – hvilket er en vidunderlig animationsfilm- og falder i søvn. Det bliver faktisk til en god lur. 

Jeg vender og drejer mig, vågner lidt undervejs, men finder ind i en nogelunde god søvn. Så godt som det nu kan være, når man sidder op og sover.

Der er fem timer tilbage af den 14 timer lange flyvetur, da jeg ikke rigtigt kan sove mere. Så er klokken 8 dansk tid. På det tidspunkt flyver vi over Sydamerika. 

Natbaren

Til gengæld er jeg tørstig. De nye moderne flytyper er langt bedre end de gamle hvad angår luftkvalitet og særligt luftfugtighed.

Men jeg tørrer stadig ud på et fly. Mine læber er tørre, min hud er tør, og min hals er tør.

Jeg trænger til noget at få noget væske ind, så jeg spadserer ned til flyets bagende. Her er der lidt plads til lige at strække benene og få en kop varm te. Her er også et lille tag-selv-bord med drikkevarer og små snacks. 

Nogle sover aldrig på fly

Der er mørkt i kabinen, og de fleste blunder stadig. Jeg tænker på en af mine gode venner, som aldrig sover på et fly.

Han sidder vågen på en hel natflyvning og sover ikke et sekund. Så er 14 timer fanerme lang tid. 

Jeg sover undervejs, og så går tiden jo. Et måltid, et glas vin og en film, så sover jeg. Når jeg kigger ud over kabinen bliver jeg klar over hvor stort et privilegie dét er, for der er flere som sidder helt vågne.

Inden landing er der morgenmad. I gamle dage var det en bakke. Nu om dage er der skåret ned til en morgenpose. 

Morgenmad inden landing

Vi kan da godt gå i detaljer med morgenmåltidet, men der er uinteressant omgang, for at være ærlig.

Indholdet er: En bolle, syltetøj, smør, juice, drikkeyoghurt, frugtmos og en lun tomat-chèvre-“kage”. Jeg får en kaffe og et glas vand til.

Bollen er iskold og tomat-chevre bagværket er kedeligt. Frugtmos er populært i Frankrig til morgenmad, men jeg er ikke fan.

Så lidt en nedtur, men pyt, der venter et rigtigt måltid på mig i Chile, så mon ikke det går. 

Air France er gode

Turen til Sydamerikas vestside ER bare en lang flyrejse. Til sidst løber toilettet tør for toiletpapir og vi vil alle sammen gerne ud af flyet snart.

14 timer i et metalrør er en marathon-oplevelse, men jeg synes overordnet set, at Air France er gode på lange rejser i Economy Class.

Flere af de ting, som koster penge hos fx. SAS, er inkluderet i prisen hos det franske flyselskab. Det kan jeg godt lide. 

At skifte fly i Charles de Gaulle er til at have med at gøre på trods af lufthavnens dårlige ry. Jeg ved, at mange er skræmt af den store lufthavn i Paris, men jeg har det helt fint med den.

Afstanden til til Chile kan det franske flyselskab ikke lave om på. Så overordnet set er jeg en glad kunde, men jeg ser dælme frem til at flyet snart sætter hjulene på jorden i den international lufthavn i Santiago.