SAS fylder 80 år. Det bliver fejret med et specialmalet Airbus A330-300.
Af Kenneth Karskov
Der er en særlig slags forventning i luften i Københavns Lufthavn, når et langdistancefly gør sig klar ved gaten. Det er mere end bare lyden af højttaleropkald og rullekufferter, der triller over gulvet, eller.
Det er fornemmelsen af at være på vej ud i verden, og den følelse kan med lidt god vilje siges at være selve rygraden i SAS.
I år fejrer Scandinavian Airlines 80-års jubilæum, og det fejres med en særlig blåmalet Airbus 330.
Langs flykroppen sniger en nyfortolket version af det skandinaviske flag sig frem. Det er en diskret hilsen til 1980’ernes design, men med et nutidigt udtryk. Selv jubilæumslogoet er tænkt ind i helheden, inspireret af flyets egne former: motorer, skrog og bevægelse.
Ruten åbnede verden
Den interkontinentale del af SAS’s historie tager fart i Stockholm den 17. september 1946. Dengang lettede SAS’ første oversøiske fly mod New York. En rejse, der i praksis trak Skandinavien tættere på resten af verden.
Det var en tid, hvor flyvning stadig havde et strejf af eventyr. Hvor rejser tog dage, ikke timer.
I dag er virkeligheden en anden. SAS forbinder dagligt Skandinavien med storbyer i Europa, Nordamerika og Asien, og København fungerer som det centrale knudepunkt for mange af rejserne.
Jubilæumsflyet er en Airbus A330-300 med 266 sæder. Flyer et en del af SAS’ langdistanceflåde, der også tæller den nyere Airbus A350.
80 års ambitioner
Det er flymaskiner bygget til at krydse kontinenter natten over, hvor passagerer falder i søvn over Europa og vågner op til en ny tidszone. Den slags rejser, hvor kroppen stadig er i transit, mens blikket allerede er landet.
Når jubilæumsflyet første gang letter fra København mod New York, er det ikke tilfældigt. Det er en direkte reference til den rute, hvor det hele begyndte.
Samme retning. Samme ambition. Men en helt anden verden.
Og måske er det netop det, der gør historien værd at fortælle i dag: At vi stadig rejser af de samme grunde som i 1946. For at komme væk. For at komme tættere på. Og for – bare et øjeblik – at se verden fra 10 kilometers højde.