Rutetjek: Blue Air er det ukendte lavprisselskab i CPH

Af Per Heide, Flybranchen.dk korrespondent

Hvis du primært tænker på selskaber som Norwegian, easyJet og Ryanair når du hører ordet ”lavprisselskab”, så kan du godt forberede dig på at møde ”den nye dreng i klassen”.

Det rumænske lavprisselskab Blue Air er stadig relativt ukendt i Danmark, men som det vil fremgå af nærværende beskrivelse er det faktisk en skam, for det er et selskab, som har overraskende meget at tilbyde sine danske kunder.

Blue Air blev stiftet tilbage i 2004 og har hovedkvarter i Bukarest, Rumænien. Om man nu sætter pris på globaliseringen eller ej, så er det et faktum, at en arbejdsløn i Østeuropa ikke er så høj som i Vesteuropa, og derfor kan lavprisselskaber som Blue Air (men også ungarske Wizz Air, som ligeledes vokser kraftigt) lige i øjeblikket fremvise højere vækstrater end f.eks. norske Norwegian.

Fra København har Blue Air et ret stort udvalg af europæiske feriedestinationer, f.eks. hele syv destinationer i Italien (hovedparten dog kun sæsonruter, dvs. fra april til oktober), fire i Spanien (heraf også flere sæsonruter) samt Bordeaux og Larnaca.

Blue Air er stadig en miniput med blot ca. 10% af de passagertal som selskaber som SAS og Norwegian kan fremvise, men det er et selskab på hastig fremmarch.

Flybranchen.dk´s udsendte skulle teste ruten til Torino, og først og fremmest er det jo fantastisk at man i dag kan flyve direkte fra Danmark til de mere ”sekundære”/mellemstore europæiske rejsemål, hvor man for blot et par år siden var tvunget til en mellemlanding (med deraf følgende ekstra rejsetid samt højere pris) i typisk Amsterdam, Frankfurt eller Paris.

Som rejselysten forbruger har der heldigvis aldrig været så stort et udvalg og så lave flypriser, som vi ser i dag. 
Rejsen blev booket problemfrit via Blue Airs hjemmeside, og den kostede blot 750 kr. for en returrejse til Torino – dog uden indchecket bagage.

Check-in i København gik fint, selvom der ikke er nogen app man kan checke ind gennem, og heller ikke automaterne i lufthavnen kan bruges for Blue Airs vedkommende.

Jeg forsøgte kort at checke ind via selskabets hjemmeside, men da jeg blev bedt om at angive næsten alle de informationer, der står i mit pas (som f.eks. udstedelsessted, pasnummer, osv) blev det for bøvlet og jeg checkede ind ved en bemandet skranke, som dog gav et fint personligt touch.

Herover: En Boeing 737 fra lavprisselskabet Blue Air (foto: Per Heide)

Jeg var glad for at spare “dagsvandringen” ud til Københavns Lufthavns såkaldte ”Go-terminal” som f.eks. easyJet og Ryanair benytter sig af. Blue Air bruger de normale gates i lufthavnen, men glæden ved dette varede dog kort.

Vel ude ved gate A14 blev gaten et kvarter før boarding ændret til A21, hvilket betød, at vi alle skulle hele vejen tilbage og ud af den ”anden” A-finger. Og senere blev gaten så ændret endnu engang, til den nærliggende A18.

Blue Airs afgange fra København til Torino fordeler sig på enten ret tidlige eller ret sene afgange. Fordelen ved en sen afgang – hvilket vil sige kl. 21.15 en onsdag aften – er at man stadig kan have en fuld arbejdsdag uden at behøve at tage fri for at flyve i løbet af dagen.

Ulempen er, at man for det første misser det mest af dagen på rejsemålet, fordi man skal direkte på hotellet og sove, og for det andet ofte ikke kommer uden om at tage en taxa fra lufthavnen, da offentlig transport, såsom busser og toge, på mange destinationer stopper ved midnatstid.

Herover: Kabinen på Blue Air flyet fra København til Torino (foto: Per Heide)

Aftenens afgang med en kapacitet på 126 pladser er blot lidt over halvt fyldt. Vi sidder i en Boeing 737 (en klassisk og meget udbredt maskine, som også f.eks. Ryanair og Norwegian benytter sig af) med pænt blåt tæppe på gulvet, pæne grå lædersæder med overraskende meget benplads.

Jeg er 1,87 meter høj, men har stadig en 2-3 centimeter mellem mine knæ og sædet foran. Mht. benplads placerer Blue Air sig derfor i min bog helt op blandt de bedste, når det handler om lavprisselskaber – og klasser bedre end selskaber som f.eks. easyJet og Vueling.

De røde servietter med selskabets logo på nakkestøtterne ser en smule slidte ud, men alt i alt er kabinen ren og præsentabel, og humøret stiger yderligere et par grader, da stewarden tilbyder mig et af sæderne ved nødudgangen, hvilket betyder, at jeg ikke har noget sæde foran mig og mageligt kan strække benene ud.

Flyvetiden er blot 1:40 timer på udrejsen, og på trods af den korte flyvetid er jeg meget overrasket over, at dette selskab faktisk tilbyder både drikkevarer og en snack uden beregning – ikke lige det man regner med, når man tænker på et østeuropæisk lavprisselskab!

Godt nok er både colaen og den sandwich, man får udleveret – vælg mellem kylling eller salami – i portionsstørrelsen mindre, end hvad man kan købe på andre selskaber, men skal jeg vælge mellem at betale 75 kroner for en hel dåse cola og en sandwich hos et selskab der tilbyder ”Buy on Board” eller få begge dele gratis (blot i mindre målestok) hos Blue Air, så ved jeg godt, hvad jeg vælger…

Gratis sandwich hos lavprisselskabet Blue Air (foto: Per Heide)

Kvaliteten er fin, selvom kyllingesandwichen godt kunne have undværet noget af mayonaissen, og salamisandwichen på hjemrejsen er også ok, dog omvendt lidt til den tørre side.

Det er dejligt forfriskende og sympatisk, at Blue Air ikke – den lave billetpris til trods – er bange for udvide opfattelsen af, hvad et lavprisselskab skal kunne.

Gratis forplejning indenfor Europa er ellers lidt et uddøende fænomen, også hos de traditionelle ruteselskaber, men dejligt at se at visse selskaber stadig tilbyder denne service.

Kabinepersonalet (primært unge mennesker, som man også ser hos de fleste andre lavprisselskaber) er venlige og servicemindede på hele turen, og både på ud- og hjemrejsen lander vi til tiden.

Da jeg skal flyve hjem er det endnu et point i bogen, at jeg gratis (grundet fuldt fly på returrejsen) får lov at checke min taske ind, og det er rart at få lov at få sin norditalienske chokoladelikør (en gave fra den ven, jeg besøgte i byen) med hjem fremfor at skulle donere den til personalet i security…

På hjemrejsen er det stadig en Boeing 737, vi sidder i, men lædersæderne er nu mørkeblå i stedet for grå, de røde logo-servietter er forsvundet, og benpladsen er desværre nu svundet ind, således at mine knæ lige præcis berører stolen foran mig.

Dette gør således, at produktet opleves som lidt inkonsistent, fordi man ikke får helt den samme oplevelse på hjemrejsen som på udrejsen, men denne lille detalje til trods, så er Blue Air et selskab, som tilbyder utrolig meget værdi til en meget lav pris.

Disclaimer: Per Heide har tidligere været ansat i flyselskaber som Emirates og British Airways, men han har ingen forbindelse til Blue Air og har aldrig arbejdet for dette selskab.

 


Posted

in

,

by