RSS

BREAKING NEWS

Ekstra fly over jul og nytår

Af Kenneth Karskov // Emirates indsætter ekstrafly for at hamle op med efterspørgslen fra solhungrende danskere, der vil til Asien over jul og nytår. For mens en stor del af nationen har travlt med at tilberede and og lave risalamande, så er der nogle som …

Nu kan du flyve til Beirut året rundt

Af Kenneth Karskov // Middle East Airlines forlænger sommerruten fra København til Beirut, så flyvningerne fortsætter hele vinteren med. Planen var ellers at lukke ruten ned i de kolde vintermåneder, men Middle East Airlines - ofte kaldet "MEA" - har fået blo…

Finnair lancerer helt ny Premium Economy

Af Kenneth Karskov // Finnair vil introducere en helt ny kabineklasse på selskabets langdistancefly. Fra slutningen af næste år, vil passagererne på de finske fly kunne sætte sig til rette i en separat Premium Economy kabine, som bliver en mellemting mellem E…

  • 1
  • 2
  • 3

Test: SAS Plus

  • Written by:

Da SAS afskaffede Business Class og Economy Extra på de europæiske ruter, indførte det fællesskandinaviske selskab i stedet et nyt premium produkt med navnet “SAS Plus”.

Væk var bakken med tre retter serveret på rigtigt porcelæn og med metalbestik, væk var det frie midtersæde og væk var gardinet, som adskiller Business Class fra økonomiklassen.

Til gengæld har alle passagerer i “SAS Plus” adgang til fast-track og lounge, kan medbringe et ekstra stykke bagage og nyder fri forplejning på hele turen.

Store forskelle indenfor og udenfor Norden

Den fri forplejning består i, at passagerer i SAS Plus frit kan vælge fra salgsvognen. Det er i princippet de samme varer som er tilgængelige for passagerer på økonomiklassen “SAS Go”, dog med den forskel at bagest i flyet skal der betales i dyre domme for varerne.

Så langt, så godt. For oprindeligt var tanken at ensarte produktet for alle de kortere flyvninger indenfor Norden og Europa, men reelt er der i dag tale om to forskellige produkter: SAS Plus indenfor Norden og SAS Plus på flyvninger ned igennem Europa.

Forskellen består i forplejningen ombord: På de nordiske ruter får du kun snacks, mens du på de europæiske ruter kan får en sandwich eller salat.

SAS Plus morgenmad

Morgenmaden er fælles for alle SAS Plus flyvninger. På afgange inden kl. 9 får SAS Plus passagerer udleveret en madkasse med økologisk yoghurt med müsli, et glas appelsinjuice, en skive pålæg, lidt ost, et rundstykke og dertil kaffe eller the.

SAS-Plus-breakfast

Der er for så vidt intet at udsætte på kvaliteten af produkterne. Alt er i orden, men serveringen efterlader ikke indtrykket af nogen særlig luksusoplevelse.

SAS Plus indenfor Norden

Efter klokken ni begynder forskellene at opstå på de nordiske og europæiske flyvninger. Indenfor Norden kan du resten af dagen gratis vælge mellem snacks fra menukortet.

Der er IKKE nogen sandwich, salat eller andet “mad” på SAS flyvninger indenfor Norden – heller ikke omkring spisetid. Der er kartoffelchips, muffins, slik, müslibarer, smoothies, øl og vin.

SAS-Plus-Nordic-countries

I princippet er der ingen grænser for, hvor meget du må bede om fra salgsvognen, så du kan bare snacke løs, men det bliver aldrig til et “rigtigt” måltid .

Indenfor Norden er der kun øl og vin “i baren”, og ingen gin, vodka eller anden alkohol. Drikkevarer vil blive serveret i plastglas.

SAS Plus indenfor Europa

På de europæiske flyvninger bliver der skruet lidt op for charmen. Indtil klokken 09:00 bliver der serveret morgenmad, og derefter finder personalet sandwiches, salater og wraps frem. Fra kl. 16:00 kommer der et aftensmåltid på bordet.

SAS-Plus-sandwich

Drikkevarer bliver serveret i rigtige glas, og flyver du ned igennem Europa er der også mulighed for en Gin & Tonic, et glas mousserende vin eller anden alkohol.

Sandwichen kan være “Kylling med BBQ mayo og marinerede løg” som billedet herover, eller en salat som “Pastasalat med tun og rødkål” som på billedet herunder. Personalet har typisk én slags sandwich, én slags salat og én slags wraps med.

SAS-Plus-tuna-salad

SAS Plus er det ypperste SAS kan præstere på de europæiske strækninger, men der er ikke tale om serveringer, der efterlader et særligt indtryk af luksus.

SAS er selv af den opfattelse, at de er innovative med introduktionen af SAS Plus. Indtil videre har ingen andre europæiske flyselskaber fulgt efter, og flere fastholder den mere eksklusive Business Class til deres bedst betalende passagerer.