RSS

BREAKING NEWS

SAS åbner Hongkong-København

Af Kenneth Karskov // Det er lidt af en overraskelse, at SAS vælger at flytte Hongkong-ruten fra Stockholm til København i forbindelsen med vinterprogrammet 2018. Det betyder, at København fra d. 28. oktober vil få fem ugentlige afgange til Hongkong med SAS. …

Flyv CO2-neutralt til Folkemødet

Af Kenneth Karskov // Når det årlige Folkemøde i dag starter på Bornholm, så er det samlingssted for beslutningstagere, lobbyister, brancheorganisationer og alle andre som er interesseret i samfundsforhold. Blandt disse passagerer findes også en række menn…

Nu kommer ENDNU en rute til Jordan

Af Kenneth Karskov // Først åbnede Norwegian en rute til hovedstaden Amman i Jordan, så kom Royal Jordanian med en rute til samme destination, og nu annoncerer Norwegian så en rute til den jordanske badeby Aqaba. "Aqaba er en spændende udvidelse af vores J…

  • 1
  • 2
  • 3

Royal Jordanian landet i CPH – Amman ruten er åben

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Søndag d. 3. juni landede det første fly fra flyselskabet Royal Jordanian i Københavns Lufthavn, og dermed kunne ruten med det jordanske selskab til Amman officielt erklæres for åben.

Faktisk er det et “velkommen tilbage til Danmark”, der skal lyde, for det jordanske flyselskab havde også en rute til København i perioden mellem 1971 og 1990. Det er således 28 år siden, at Royal Jordan sidst fløj til København, dog med den lille krølle på historien, at selskabets tidligere datterselskab, Royal Wings, i en periode fløj turister fra København til badebyen Aqaba i Jordan.

Nu er det Royal Jordanian som er tilbage i København med tre ugentlige afgange mellem hovedstaden i Danmark og Jordan. Hver tirsdag, torsdag og søndag vil Royal Jordanian sende en Airbus A319/A320 fra Amman til København med flynummer RJ115 og retur som RJ 116.

Med på det første fly til København var også en delegation fra Royal Jordanian, Jordan Tourism Board og jordanske rejsebureauer. Tanken fra flyselskabet sides er således ikke blot at lokke folk fra Danmark til Mellemøsten, men også at skabe trafik den anden vej.

Royal Jordanian A319 Economy Class

Ombord på Royal Jordanian er mad og drikke inkluderet på alle klasser, ligesom der er skærme i sæderne til den fire-og-en-halv time lange flyrejse. Du skal dog ikke forvente overdådig forplejning og et fem-stjernet serviceniveau som hos visse af Golfens andre flyselskaber.

På en testtur fra Amsterdam til Amman tidligere på året – med samme flytype og stort set samme rejselængde – blev der serveret en snackbox med en sandwich, humus og en muffin.

Læs mere om oplevelsen på Royal Jordanian her: www.flybranchen.dk/test-royal-jordanian-economy-class-til-amman

Royal Jordanian er med i oneworld alliancen sammen med bl.a. British Airways, Finnair, Qatar Airways og Cathay Pacific. Optjener du bonuspoint hos et af oneworld selskaberne, kan du også samle point for dine Royal Jordanian flyvninger i disse programmer.

Royal Jordanian er ikke ene om at betjene ruten mellem København og Amman. Norwegian åbnede tidligere i år en rute til Amman.

Jordansk dans i Nyhavn i København i forbindelse med åbningen af den nye rute (foto: Samer Alshalaby)