SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
Qantas med verdens længste Boeing 747 rute
maj 16th, 2011 by Kenneth Karskov

Luftens Konge hed i mange år Boeing 747, men det ændrede sig dramatisk, da Airbus lancerede dobbeltdækkerflyet Airbus 380. Og selvom det er Airbus kæmpen, der stjæler stort set al opmærksomhed, så sker der stadig lidt nyt på 747 fronten.

For det første er Boeing i gang med 747-8 Intercontinental projektet, der skal bringe luftens detroniserede konge tilbage i kapløbet med Airbus 380. Det skal bl.a. ske ved hjælp af nye materiale, nyt cockpit som vil være stort set lig cockpittet i 787 Dreamliner, ny kurvet vinge og naturligvsi forbedret passagerkomfort, baseret på landvindingerne fra udviklingen af Dreamliner’en.

Qantas Boeing 747-400

Verdens længste Boeing 747 rute

For det andet er der stadig en række flyselskaber, der er med til at rykke grænserne for 747′eren – eller “jumbo-jetten”.

15 timer og 25 minutter non-stop

Qantas åbnede i dag verdens længste 747 rute. Turen går fra Sydney til Dallas/Fort Worth International Airport, en strækning på over 13.000 km, som tager 15 timer og 25 minutter at flyve non-stop.

Samtidig lukker Qantas den gamle forbindelse til San Fransisco, som faktisk var den første destination i USA for det australske flyselskab.

Dallas/Fort Worth lufthavnen er en oplagt destination for Qantas, der er med i Oneworld alliancen med bl.a. British Airways, Cathay Pacific og American Airlines. Dallas/Fort Worth tog imod 56 millioner passagerer i 2009, og oplandet er det fjerdestørste og hurtigst voksende storbyområde i USA.

59% af passagererne DFW er desuden transfer passagerer, der fortsætter til andre destinationer, og her kommer Oneworld partneren American Airlines behændigt ind i billedet, for American har sin største hub i netop DFW, og opererer i størrelsesordenen 750 flyvninger til 186 destinationer herfra.

Kingfisher Airlines ind i oneworld alliancen
feb 23rd, 2010 by Kenneth Karskov

Det indiske flyselskab Kingfisher Airlines er på vej ind i oneworld alliancen, som i forvejen tæller bl.a. British Airways, Finnair og American Airlines. Det forventes at Kingfisher Airlines bliver optaget i det fine selskab i løbet af 2011.

Kingfisher Airlines er flybranchens komet, der på fem år har formået at blive et af verdens meget få femstjernede selskaber. Det er en stor bedrift for et ungt selskab, at kunne blande sig blandt verdens seks allerbedste flyselskaber på så kort tid.

Kingfisher fløj sidste år med over ti millioner passagerer og står for 27% af den indiske indenrigstrafik.

Med Kingfisher Airlines optagelse i oneworld alliance og det statsejede Air India i Star Alliance, så er det kun Jet Airways, der mangler at finde en partner, og mon ikke det bliver Skyteam alliancen. Dermed er Indiens tre store flyselskaber alle blevet godt gift, og det indiske subkontinent delt ligeligt.

Jeg havde for en lille måned siden fornøjelsen af at flyve med Kingfisher fra London til Delhi via Mumbai. Læs bl.a. min vurdering af Kingfisher Airlines og de imponerende fakta om servicen ombord (som bl.a. viser at Economy Class hos Kingfisher har flybranchens bedste benplads, lige så stort tv som Business Class passagerer hos SAS og et hav af valgmuligheder ombord).

Japan Airlines i problemer
jan 11th, 2010 by Kenneth Karskov

Det er ikke kun i Europa, at flyselskaberne slider i det. I Japan har især det hæderkronede flyselskab Japan Airlines (JAL) det svært, endda i en sådan grad, at selv topledelsen sætter spørgsmålstegn ved, om flyselskabets spareplan er nok til at redde JAL. Der skal fyres medarbejdere – helt op til 15.000 over de næste tre år er nævnt – og der skal lukkes 50 ruter.

Både American Airlines og Delta Air Lines har tilbudt milliardhjælp til det kriseramte japanske flyselskab. Begge selskaber har skumle bagtanker, og hvor det for American Airlines gælder om at hjælpe et alliance medlem og sørge for at beholde dem i oneworld, så pynser Delta på at købe sig ind i JAL og derefter få dem indlemmet i SkyTeam alliancen.

Financial Times anslår, at Japan Airlines mangler 5 milliarder kroner for at komme igennem 2010. Lige nu kigger også den japanske regering på, hvordan den kan hjælpe Japan Airlines, men fra flere sider omtales selskabet nu som “konkurstruet”.

»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa
© Al tekst i denne blog er ophavsretligt beskyttet - kontakt Kenneth Karskov