Kingfisher Airlines er de seneste års største succeshistorie i flybranchen. Et flyselskab, der på fem år er blevet vurderet til at være et af verdens bedste. Spørgsmålet er så, om de kan leve op til al hypen og de fem stjerner, som Skytrax har tildelt dem?

Svaret er både-og!

Kingfisher Airlines har en Airbus 330-200 inde på ruten mellem London Heathrow og Bombay. De kalder den selv for den bedste 330’er Airbus nogensinde har bygget, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

Economy Class – kaldet Kingfisher Class – kabinen er nok det flotteste, jeg har set. Sæderne er holdt i røde farver, stolene er placeret med 34 tommmer benplads og hver passagerer har sin egen kæmpeskærm på 10,4 tommer. Om aftenen tænder personalet for ‘mood lightning’ i kabinen, der langsomt slukker lyset og projekterer stjerner op loftet. Lækkert!

Den bedste Airbus 330 nogensinde

På ‘hardware-delen’ (se evt. Kingfisher Airlines: Fakta) skal Kingfisher have et kæmpe ‘thumps up’ med på vejen, men hvor kabinen imponerer, så mangler der lidt på det organisatoriske ombord. Service oplægget ombord er fantastisk, men det er som om, at personalet hos det unge selskab – der kun har fløjet langruter i et lille års tid – mangler lidt erfaring.

På en ni timers nat-flyvning, der tager afsted fra London klokken halv ni om aftenen, vil jeg ikke bruge halvdelen af natten på at få serveret mad. Klokken var 23 inden jeg fik min bakke, og der var vi 1700 km inde i flyvningen. Det udleverede menukort angav tre forskellige hovedretter, men mit førstevalg var udsolgt, da de nåede række 29. Maden smagte fint, og jeg nød jeg at spise af rigtigt service og med metalbestik.

Så fløj vi yderligere et par hundrede kilometer inden de hentede bakken igen. Da vi var en tredjedel inde i flyvningen havde jeg stadig ikke fået flyverbrillerne på. Som de ellers så fint havde omdelt i kabinen sammen med hørepropper og lidt andre småting.

Så det var ikke en fintunet operation som ombord på Singapore Airlines eller Cathay Pacific. Det var ikke dårligt, men der manglede lige det sidste.

Og så lad mig lige tilføje, at fri bar naturligvis er inkluderet i billettens pris. Ikke noget med ekstra betaling for alkohol eller lignende her!

Kæmpe personlig skærm til alle

Det samme gør sig gældende med underholdningen ombord. TV-skærmen er stor og flot, men filmene er ikke synderligt interessante. Det var alle nogle ældre film – bl.a. Bolt og Australia – og så er det jo fint med en stor 10,4″ skærm, men hvis ikke filmene fanger, så kan de jo komme med verdens største og bedste skærm uden det hjælper.

Spillene var heller ikke specielt gode – og var iøvrigt piv-langsomme – og entertainment systemets mere avancerede funktioner som live-tv, sms og webmail fungerer ikke endnu.

To timer før landing var der morgenmad med lidt frugt, en yoghurt og en croisant. Det betyder så, at vi vi brugte sammenlagt fem timer på spisning og fire timer på at sove. Come on, det kan I gøre bedre.

Indiens svar på Richard Branson

Det siges, at milliardæren Vijay Mallya – ejer af Kingfisher og Indiens svar på Richard Branson – personligt godkender alle stewardesser. Han har fin smag, men man sidder lidt tilbage med indtrykket af, at nogle af dem alene er valgt efter udseendet. De var entusiastiske, men det var til tider noget rod undervejs, hvor de glemte ting, arbejdede ustruktureret og ikke altid nåede at besvare ‘call buttons’.

Vijay Mallya siges ofte at flyve med sit eget flyselskab selv – selvom manden ellers har et par privatfly, hvis han vil rundt i verden – men jeg tvivler på, at han har siddet på række 29 på de seneste. Ellers ville han have grebet ind og strammet op på produktet.

Så konklusionen er, at det hele lissom er der: God benplads (34″), stor skærm (10,4″) og flot kabine. Overdådigt servicekoncept med fri bar, god mad og mange valgmuligheder.Der mangler bare lige lidt i udførslen for den er helt hjemme.