Dreamlineren forsinket… igen!

Boeings længe ventede 787 bliver endnu engang forsinket. En kort udtalelse fra Boeing fortæller, at de første fly ikke vil blive leveret før første kvartal af 2011. Første destination til det nye fly er offentliggjort, første bud på interiøret er offentliggjort og første selskab til at flyve det nye fly er offentliggjort. Nu mangler vi bare at få maskinerne K64998ud af fabrikkerne og passagererne ombord.

De mange forsinkelser byder dog efterhånden på store problemer for de mange selskaber, der har bestilt eksemplarer af Dreamlineren. Flere af disse sider tilbage med gamle 767’ere, der trænger til at blive skiftet ud, men som de krampagtigt holder fast i, indtil de nye fly kommer (det gælder f.eks. LOT og Air Seychelles). Og jo mere forsinket Boeing bliver, jo længere tid bliver de gamle fly i luften. Så for alle parters skyld, så lad os krydse fingre for, at Boeing denne gang kan holde hvad de lover.


Posted

in

by