Indretning af ny A380’er lækket

  • Written by:

I 2011 kommer vi til at se to nye flyselskaber med Airbus 380. Det drejer sig om to asiatiske selskaber, vi sjældent ser på vore breddegrader, nemlig SkyTeam medlemmerne Korean Air og China Southern Airlines.

Mens Korean Air tidligere har været ude med info om, hvordan de vil indrette deres udgaver af verdens største passagerfly, så ved vi endnu ikke så meget om, hvordan kineserne vil have deres maskiner til at se ud.

Nu er der dog sluppet lidt materiale ud. Et vigtigt papir er blevet lækket på den kinesiske udgave af Twitter, nemlig et sædediagram, der afslører indretningen på kinesernes super-jumbo.

Lækket sædedigram fra China Southern Airlines omkring deres nye Airbus 380

Hvis dette står til troende, så vil China Southern klemme 506 sæder ind i maskinen med 8 på første klasse, 70 på Business og 428 på Economy Class

First Class bilver i en 1-2-1 konfiguration på nedre dæk med – som nævnt – otte store sæder. Business Class vil optage det meste af pladsen på øvre dæk.

Til allersidst er der ti rækker Economy på øverste dæk i en 2-4-2 konfiguration, og på nedre dæk i den klassiske 3-4-3 opstilling.

Det betyder – som det også er tilfællet med SkyTeam kollegaen Air France – at Economy Class sæderne på øvre dæk lige er en kende mere interessante end dem nedenunder. På øvre dæk buer taget på det store fly, og derfor er her færre sæder i hver række og således lidt mere plads.

Ud fra tegningen er det  dog helt umuligt at tyde, hvad China Southern vil bruge pladsen foran Business Class kabinen på øverste dæk til. Her er ikke sæder, og f.eks. har Air France indrettet “galleri” her, men hvad kineserne finder på vil tiden vise.

Ifølge kilder i Kina så vil China Southern Airlines bruge deres første A380 på ruten mellem Beijing og Paris.