Gulf Air lukker Københavner-rute

Af Kenneth Karskov
4. februar bliver sidste dag Gulf Air flyver til København. Det bekræfter flyselskabets talsmand overfor Flybranchen.dk. Gulf Air har i flere omgange skåret rutenetværket til og lukket ruter, og således har det i flere omgange været spekuleret at også ruten til København var i fare. Senest var meldingen dog, af Gulf Air satsede på ruten og opgraderede den til en daglig afgang mellem Danmark og Bahrain. [caption id="attachment_3596" align="alignright" width="302" caption="Gulf Air lukker rute til København"][/caption] Hvor Emirates, Qatar og Etihad stormer frem, så er gået det anderledes for Gulf Air, der tidligere var et stort selskab med et omfattende oversøisk rutenetværk.

Stolt historie, svær nutid

Gulf Air var tidligere ejet i fællesskab af kongedømmet Bahrain, staten Qatar, emiratet Abu Dhabi og sultanatet Oman, men en efter en har disse nationer trukket sig fra samarbejdet og etableret egne selskaber. I 2003 trak Qatar sig og skabte Qatar Airways, i  2006 gik Abu Dhabi ud af samarbejde og og skabte Etihad, og i 2007 trak Oman sig og skabte Oman Air. I dag har Gulf Air tre ruter tilbage i Europa. Ruten til Rom lukker samtidig med Københavner-ruten, og tilbage er dermed har Bahrain kun forbindelse til de tre store lufthavne, Frankfurt, Paris og London.


Posted

in

by